En af livets gyldne regler er, at du aldrig må gå ned på strøm. Derfor får du her 7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm, så du i hvert fald ikke behøver bekymre dig om lige præcis dét aspekt af livet. Så er der så meget andet, du kan bruge hjernekraft på.

I samarbejde med Powerbanken.dk har vi udvalgt 7 skarpe sager, og her er de.

7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm

ANKER SOUNDCORE SPORT XL

Når du alligevel rykker et batteri med på farten, kan du lige så godt udnytte det på alle leder og kanter, og det er lige præcis idéen bag Anker SoundCore Sport XL, for det er både en powerbank og en trådløs højtaler. Så er der musik og strøm i samme madpakke. Og med et batteri på 4.400 mAh, er der juice nok til 15 timers musik – der selvfølgelig bliver kortere, hvis du patter lidt med mobilen. Smid så lige en IPX7-certificering med holdbarhed overfor vand og et stærkt outdoor-design oveni hatten, og så har du en sej makker til dine eventyr – Se mere om Anker SoundCore Sport XL her

7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm

I stedet for at rende rundt med en kedelig kasse, kan du smide lidt blødere – og mere sexede? – former i bagagen med en GreyLime Power Stone. Og det er ikke bare lækkert design. Den prisvindende powerbank på 10.400 mAh får ros i et hav af tests, og det er da virkelig også kram med en høj konverterings effektivitet og to outputs, mens der er fire LED-lys til at angive status for batteriet. Det er sådan en lille udgift, der giver kæmpe praktisk glæde i hverdagen, og nu er spørgsmålet bare, om du skal have den i blå, grå eller sandfarve – Se mere om GreyLime Power Stone her

7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm

Trådløs opladning er ikke science fiction – og har i øvrigt ikke været det i mange år – og med en Anker PowerTouch kan du helt droppe ledningerne til din smartphone, for den smider strøm på batteriet uden kabelspaghetti. Og den er pænt nem at bruge. Du lægger bare mobilen på pladen, og så tanker den strøm. Ja, det er idiotsikkert. Så gør det jo heller ikke så meget, at selve pladen er skarp at se på og ikke fylder mere end 92 x 92 x 14 millimeter, for på den her måde bliver strøm bare en naturlig del af hverdagen i stedet for et irritationsmoment – Se mere om Anker PowerTouch trådløs Qi oplader her

7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm
Verden ville være et meget enklere sted, hvis vi bare kunne blive enige om standarder, men indtil det sker på strøm-området, er en rejseadapter din bedste wingman på ferien. Og en Zikko Travel adapter ret genial. Du skifter lynhurtigt mellem Europa, USA/Japan, UK, Australien/Kina, Schweiz/Italien/Brasilien, og med fire USB outputs til rådighed, er du ret godt dækket ind med saft til dine gadgets. Så er det bare med at nyde verden uden at være på jagt efter et egnet strømstik – Se mere om Zikko Travel adapter her
7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm
Det kan da godt være, at USB-C er fremtiden, men indtil videre har nutiden svært ved at følge med den nye standard, så du bliver selv nødt til at hjælpe udviklingen lidt på vej  med en GP Vægoplader med USB-C og USB-A. Du smider den bare i stikkontakten, og så håndterer den al din USB-opladning. Det kan faktisk ikke blive nemmere – Se mere om GP Vægoplader med USB-C og USB-A her
7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm
Når du bare har brug for masser af strøm i en rasende fart, er det her et rent kraftværk. På trods af en beskeden vægt på 590 gram, får du nemlig hele 26.800 mAh, der er nok til at oplade en 12 tommer Macbook eller en iPad Pro helt fra bunden, mens en iPhone 7 får fuld skrald på batteriet hele 9 gange. Det burde være nok til at få dig igennem en hel festival. Så er det bare ekstra fedt, at der er 3 USB-udgange, for det kan altså hurtigt gøre dig til en populær herre, når gutterne kommer rendende for at nasse lidt strøm til mobilen – Se mere om Anker PowerCore+ 26800 mAh her
 7 fede gadgets, der holder dig skarpt kørende med strøm
De medfølgende opladerkabler er mildt sagt under middel med hensyn til holdbarhed. Men så er det heldigt, at du får bedre kvalitet andre steder, og med nyeste serie kabel fra Anker får du en ekstra stærk stamina, der klarer hele 12.000 bøjninger uden problemer. Det er langt over konkurrenterne. Og med et “Made for iPhone/iPad/iPod” er du desuden sikker på, at det virker til alle dine æbler. Se mere om Anker Powerline ll MFI Lightning her