De fleste danskere vil nok gerne have det billigste mobilabonnement. Det giver overskud på kontoen, at den månedlige ydelse er lav, og så kan man bruge pengene på noget andet. What's not to like?
Dog er der nogle ting, du skal holde øje med, når du går på jagt efter Danmarks billigste mobilabonnement. Det er nemlig ikke altid, billigt er bedst. Den bedste pris får du, når abonnementet matcher dit forbrug.
Her på siden finder du en stor guide til de billigste mobilabonnementer. Vi forsøger at svare på alle de spørgsmål, du måtte have om mobilabonnementer, udbydere, priser med meget mere. Vi hjælper dig også med at afdække dit forbrug, så du kan blive helt skarp på dit behov.
Guide til de billigste mobilabonnementer:
– Nøglen til det billigste mobilabonnement.
– Sådan afdækker du dit forbrug og behov.
– Det billigste VS det bedste mobilabonnement.
– Billige mobilabonnementer til børn.
– Hvad betaler du for i et abonnement?
– Find den bedste dækning til den bedste pris.
– Populære danske mobilabonnementer og udbydere.
– FAQ – Almindelige spørgsmål om billige mobilabonnementer.
Mobilabonnementer er uundværlige i 2022
Aldrig har det været vigtigere at finde det helt rigtige mobilabonnement til en favorabel pris. I 2022 scroller, taster og swiper danskerne nemlig løs på deres telefoner som aldrig før. Vi bruger de små skærme dagen igennem, fra vi slår øjnene op, til vi lukker dem igen.
Mobiltelefonen er med andre ord en ganske uundværlig genstand. Du bruger den sikkert til alt fra vækkeur til aftenens opskrifter, nyheder, sociale medier, streaming af film og tv med meget, meget mere.
Fordi mobiltelefonen er uundværlig, er abonnementet det selvfølgelig også. Dit abonnement bestemmer, hvilke muligheder du har med din telefon, hvor meget du kan bruge den og til hvad.
Hvis du ikke er tilfreds nu og her, kan du altså med fordel skifte mobilabonnement. Og hvorfor så ikke skifte til det billigste? Du finder mange billige mobilabonnementer på det danske marked, så der er nok at vælge mellem.
Imidlertid er det meget forskelligt, hvad de billige abonnementer indeholder. I denne forbindelse er det værd at overveje, om billigt altid er bedst. Det er det ikke, hvis du spørger os. Tværtimod vil vi anbefale, at du finder det billigste abonnement, der passer til dit behov.
Nu har vi allerede afsløret en flig af, hvad næste afsnit handler om. Men læs med og bliv klogere!
Nøglen til at finde det billigste abonnement
Når det kommer til at finde det billigste mobilabonnement, er der faktisk en gylden nøgle. Der er nemlig en ganske simpel formel, du kan bruge, for at komme i mål med den bedste pris for dig. Er du ved at dø af spænding? Så lad os komme til sagen.
Du finder det billigste mobilabonnement, når dit forbrug stemmer perfekt overens med abonnementets indhold. Eller sagt på en anden måde: Du får den rette pris, når du hverken betaler mere eller mindre, end hvad du bruger.
Lad os gøre det lidt klarere. Man kan nemt komme til at betale både for meget og for lidt. Begge dele har konsekvenser, og indvirker negativt på økonomien på den lange bane.
Betaler du for mere, end du bruger, siger det sig selv, at regnestykket ikke går op. Men det kan også være, at du har et abonnement, der er for billigt. Hvis det eksempelvis ikke inkluderer nok data, kommer du til at overskride den aftalte mængde.
Det vil føre til nye udgifter, eksempelvis at du må tilkøbe mere data og taletid. På den lange bane kan det gøre, at du betaler unødigt mange penge for dit mobilforbrug. Derfor kan et abonnement altså både være for billigt og for dyrt.
Hvis du gerne vil have den bedste pris, skal du sørge for, at abonnementet er et super match til dit forbrug. Det skal indeholde den rette mængde taletid (eller fri tale) og data (eller fri data). Når det er tilfældet, vil du få den mest optimale pris – og et abonnement, der passer rigtig godt til dig.
Tips til at finde et billigt mobilabonnement:
– Prisen skal stemme overens med dit forbrug.
– Et abonnement er for dyrt, hvis det betaler for noget, du ikke bruger.
– Abonnementet er for billigt, hvis du er nødt til at tilkøbe eksempelvis ekstra data.
Som du kan forstå af det ovenstående, er det altså alfa og omega at kende dit forbrug. Først når du kender dit mobilforbrug, ved du, hvad du skal betale for. Derfra handler det bare om at finde det billigste mobilabonnement, som inkluderer det nødvendige.
Hjælp til at afdække dit forbrug
Kan du ikke lige regne ud, præcis hvor meget du har brugt din telefon i løbet af den sidste dag, måned og uge? Så er det heldigvis hjælp at hente.
Som sagt er det uhyre vigtigt, at du kender dit forbrug. Det er nemlig nødvendigt, når du skal finde det billigste mobilabonnement.
Der er flere måder, hvorpå du kan finde facts om dit forbrug. Hovedregning er selvfølgelig én af dem, men bare rolig – det er bestemt ikke den eneste! Og det er heller ikke den mest effektive.
2 tips til at se dit forbrug:
– Kig på din faktura.
– Brug mobiltelefonens statistik.
Kig på din mobilregning
Du kan med fordel bruge din faktura til at blive klogere på dit forbrug. Din mobilregning forsyner dig nemlig med en rigtig fin oversigt over, hvor meget du har talt, sms'et, surfet på nettet, streamet film og musik med mere.
Du behøver ikke gemme alle dine fakturaer i papirform – eller for den sags skyld i din indbakke. Du kan nemlig finde regningerne på dit teleselskabs hjemmeside. Her skulle du gerne kunne tilgå en oversigt over dit forbrug, hvor det hele fremgår.
Ved hjælp af din faktura kan du altså hurtigt afdække dit forbrug. På den måde kender du dit behov, og du ved, hvad du har brug for i et abonnement. Nu er det bare at finde den billigste løsning, som opfylder behovet. Nemt? Ja, det er det faktisk.
Brug mobilens statistik
Den anden måde, hvorpå du kan afdække dit forbrug, er ved at kigge på telefonens statistik. Din telefon skulle gerne have en indbygget funktion, der viser dig en statistik over dit forbrug. Dén kan du bruge som oversigt på samme måde som din faktura. Her vil du finde de samme oplysninger om forbrug af data, taletid, sms’er med mere.
Det billigste VS det bedste mobilabonnement
Vil du gerne finde det billigst mulige mobilabonnement? Det er helt forståeligt. De fleste af os vil nok gerne spare, hvor vi kan, især på de faste udgifter. En lav månedlig udgift for dit abonnement er naturligvis at foretrække. Men er det billigste mobilabonnement nu også det bedste? Det er et godt spørgsmål at stille dig selv.
Det billigste abonnement kan være det bedste, men det er bestemt ikke nogen selvfølge. Sagen er nemlig, at det bedste abonnement helt og holdent er et spørgsmål om dine behov. Der er ikke ét abonnement, der er det bedste for alle. Snarere handler det om at finde et match til det individuelle forbrug og behov.
Det billigste mobilabonnement på markedet kan således være det bedste for dig, hvis du har meget små behov. Det er, fordi de billigste abonnementer ofte er meget basale og begrænsede. De indeholder en lille mængde taletid og data til en tilsvarende lav pris.
Men som du nok kan regne ud, er det billigste mobilabonnement ikke det bedste for dig, hvis du har et større forbrug. Her vil det i højere grad kunne betale sig at afdække dit forbrug og betale en pris, der svarer til det – snarere end at vælge et abonnement, der faktisk ikke passer til dig.
Det bedste og billigste abonnement
Det behøver imidlertid ikke være enten eller – enten det billigste abonnement eller det bedste. Hvis du går efter at finde det bedste og billigste abonnement, som passer til dine behov, kan du nå i mål. Det handler altså om at finde det bedste abonnement-match til dig, til den lavest mulige pris.
Lad dit forbrug sætte rammerne. Det viser nemlig dine behov i forbindelse med et abonnement. Hvordan finder du det billigste og bedste mobilabonnement inden for disse rammer? Det er dén slags spørgsmål, du med fordel kan tænke over.
På den måde bliver succeskriteriet altså ikke at finde det billigste mobilabonnement på markedet. Succeskriteriet bliver at finde det billigste abonnement, som samtidig opfylder dine behov. Det kan også være en hjælp at lede efter “den bedste pris” fremfor den billigste.
Find et billigt abonnement til dit barn
I dag kan du finde masser af abonnementer til børn på markedet – og de er heldigvis generelt billige. Hvis du overvejer at anskaffe dit barn en mobiltelefon, kan et børnevenligt abonnement altså være en god løsning.
Men hvorfor skal mit barn overhovedet have en telefon? tænker du måske. Det er der heller ingen, der siger, at barnet skal. Ikke desto mindre har mange børn i dagens Danmark mobiltelefoner. I dag er det helt normalt at have en telefon som 8-årig.
Det bliver nemmere at få kontakt
Der kan være flere fordele ved, at dit barn har en telefon og et abonnement, selvom der selvfølgelig også kan være nogle ulemper. For det første bliver det mere enkelt at få kontakt i dagligdagen. Der kan være forskellige ting, der lige skal drøftes, når barnet fx har frikvarter eller fri fra skole.
Måske vil han eller hun gerne have en ven med hjem? Måske vil barnet gerne blive efter skole og lave lektier? Eller måske er det dig, der skal have kontakt. Det kan være, at planerne har ændret sig, og at du kommer lidt senere/tidligere og henter.
Uanset hvad det drejer sig om, kan det være rart at kunne få kontakt i disse situationer. Det skaber en tryghed, som man ikke nødvendigvis har uden en mobiltelefon. Du ved også, at barnet altid kan få fat på dig, hvis han eller hun har brug for hjælp.
Heldigvis er et mobilabonnement til dit barn billigt, så det er en god økonomisk løsning. Det er fordi, at børnevenlige abonnementer er små, og der er kun en lille smule taletid og data. Derfor betaler du ikke for det helt store indhold i abonnementet, men blot for det nødvendige.
Sådan kan et abonnement til børn se ud:
– 1 times tale.
– Fri SMS og MMS.
– 2 GB data.
Overhold skærmtiden
Som du kan se, er abonnementer til børn begrænsede i deres natur. Det kan være godt af flere forskellige grunde. Måske har du som forælder en skærmpolitik, hvor barnet kan underholde sig med skærme så og så længe om dagen. Denne politik kan du sagtens overholde med et billigt mobilabonnement til børn.
Selvom barnet får sin egen mobiltelefon, kan du stadig holde styr på skærmtiden. Det mulige forbrug er nemlig meget begrænset. Desuden kan du ofte også vælge at sætte konkrete grænser for forbruget i abonnementet. Det er en stor hjælp, hvis du gerne vil have noget at sige, i forhold til hvor meget, og hvor ofte, mobilen skal bruges.
Hold styr på hvad telefonen bruges til
I det hele taget har du som far mange muligheder for at holde styr på barnets mobilbrug. Du kan gøre nummeret hemmeligt, og du kan fint følge med i, hvad telefonen bliver brugt til. På den måde undgår du, at de online aktiviteter bliver problematiske eller uønskede.
Som du kan forstå, har du en høj grad af kontrol med abonnementer til børn. De er netop fremstillet sådan, fordi barnet jo er barn, og du er den voksne. Du kan holde fin kontrol med dit barns mobilbrug med et abonnement til børn. Og så er det billigt.
Hvad betaler du for i et abonnement?
Hvis du gerne vil have det bedste og billigste mobilabonnement – og hvem vil ikke gerne have dét? – skal du sætte dig ind i, hvordan priserne fungerer. Derfor er det relevant at spørge, hvad det helt præcist er, du betaler for, når du har et abonnement til mobiltelefonen.
Nedenfor går vi i dybden med nogle af de vigtigste aspekter af dit abonnement. Det er disse ting, som du betaler for på en månedlig basis. Du kan skrue op og ned for visse aspekter – fx taletid og data – så prisen ligeledes bliver højere eller lavere. Det er en smart måde at sikre dig, at dit mobilabonnement passer til lige præcis dig.
Når du kender dit forbrug, kan du skræddersy et abonnement, der er et perfekt match til dig og dit behov. Det perfekte abonnement giver dig de helt rigtige mængder af data og taletid, til den bedst mulige pris. Derudover indeholder det perfekte abonnement også nogle andre ting.
Dem kan du læse om nedenfor. Her kommer vi ind på de forskellige aspekter af dit abonnement, nemlig:
– Taletid og fri tale
– GB-data og fri data
– Dækning og netværk
– Brug af telefonen i udlandet
– Kundeservice
Taletid
Du skal have styr på din taletid – altså hvor meget du taler i telefon om måneden – for at komme i mål med et abonnement til den bedste pris. Nogle taler i telefon mindre end en time om måneden, mens andre taler et par timer ugentligt. Det er meget forskelligt, og det er i høj grad til at afgøre, hvad dit mobilabonnement kommer til at koste.
Har du generelt et mindre forbrug, kan du få et billigere abonnement, end hvis dit forbrug er højt. Sørg imidlertid for at være realistisk, så du ikke risikerer at skulle tilkøbe taletid. Som vi allerede har været inde på, kan et abonnement både være for billigt og for dyrt.
Du får den bedste pris, og det bedste abonnement, når indholdet passer til dit behov.
Fri tale
Nogle foretrækker at have fri taletid, og det kommer mange abonnementer med i dag. Med fri taletid behøver du ikke at bekymre dig om, hvorvidt du overskrider abonnementet. Du kan bare snakke løs, og så snakke noget mere. Der er ikke nogen begrænsninger.
Det kan være en skøn frihed at kunne tale ubegrænset. Det kan skabe bedre samtaler, fordi du ikke udregner kroner og ører, imens du taler. Og du kommer ikke i problemer med at skulle tilkøbe ekstra taletid, fordi du løber tør.
Med fri tale vil du til gengæld ikke få det absolut billigst mulige mobilabonnement på markedet. Det billigste abonnement er som nævnt meget basalt og begrænset. Det indeholder kun kort taletid og en begrænset mængde data. Så det er altså for folk med et minimalt forbrug.
GB-data
Før du går på jagt efter det billigste mobilabonnement, skal du afdække dit forbrug af GB-data. Det er nemlig vigtigt, at dit abonnement inkluderer den rette mængde. For som sagt får du det bedste abonnement til den bedste pris, når dit forbrug matcher indholdet af abonnementet.
Taletid og data er de to ting, du skal være mest opmærksom på, når det kommer til at skræddersy den rigtige abonnementsløsning. Der er selvfølgelige ikke noget, der er rigtigt eller forkert i denne forbindelse. Nogle har brug for mange GB data, mens andre kan nøjes med færre.
Igen er nøglen til det rigtige abonnement at tjekke dit forbrug og afdække dit behov. Det vil nemlig hverken gavne dig at betale for meget eller for lidt.
Fri data
Ligesom du kan få fri tale, kan du også få fri data. Det er for dig, der bruger internettet meget, og til “tungere” ting. Streamer du fx film og tv i HD på en daglig basis, bruger du mange GB data om måneden. Visse spil kan også trække en del data, så hvis du gamer igennem på mobilen, kan fri data måske være en løsning.
Bruger du derimod primært nettet til at sende et par mails og surfe lidt rundt på nettet – ja, så har du ikke brug for ret mange GB data. Disse aktiviteter bruger nemlig kun en lille mængde data. Her kan du nøjes med et mere billigt mobilabonnement, der bare rækker til det basale.
Netværk og dækning
Det billigste mobilabonnement er ikke nødvendigvis det bedste. Det handler også om at få et godt abonnement til prisen. Her spiller netværket en stor rolle. Jo højere kvaliteten af dit netværk er, jo hurtigere og bedre vil dit mobile bredbånd fungerer.
Der er ikke nogen tvivl om, at hurtigt og godt internet er at foretrække. Det kan virkelig trække tænder ud, hvis internettet er hakkende langsomt. Så hvis du ikke er fan af at få sat din tålmodighed på prøve, er en god dækning og stabil forbindelse alfa og omega.
Sådan fungerer netværk og dækning
Først og fremmest skal du forstå, hvordan netværk og dækning fungerer – hernæst kan du nemlig tage stilling til, hvilket teleselskab du vil abonnere hos. Bare rolig, du behøver ikke give dig i kast med den helt store research. Vi skal nok forklare dig det hele. Here goes:
Der findes fire forskellige teleselskaber, som ejer og sætter mobilmaster op. Andre teleselskaber lejer sig så ind på masterne, så de kan tilbyde dig netværket. Nogle netværker er bedre end andre – de har større dækning, og de kan tilbyde både 4G- og 5G-forbindelse.
Det er værd at vide noget om, så du kan finde det bedste netværk og den bedste dækning – til den bedste pris, naturligvis. Og det er jo hele formålet med at læse denne guide!
Dét skal du være opmærksom på
Du skal være opmærksom på, om der er en god dækning, i det område hvor du skal bruge din telefon og det mobile bredbånd. Det er eksempelvis ikke alle mobilabonnementer, som giver dig 5G-dækning i hele landet.
Her skal du sikre dig, at du får fat i et abonnement, der rent faktisk kan forsyne dig med den dækning, du har brug for – præcis dér i landet, hvor du befinder dig. Hvis et teleselskab har glimrende 5G-dækning i store dele af landet, men ikke hvor du bor – ja, så kan det jo være ligemeget.
Med nogle abonnementer er der også større risiko for, at du bliver koblet på 3G-forbindelsen, hvis 4G eller 5G ikke fungerer helt optimalt. Det er som bekendt ikke det bedste eller hurtigste internet, fordi det er en tidligere generation end både 4G og 5G. Derfor er det en fordel, at teleselskabet har en god dækning med 4G eller 5G.
Der er altså forskellige ting at tage højde for, når det kommer til at finde et super netværk til prisen. Du kan læse meget mere om netværker, og hvilke selskaber der lejer sig ind på hvilke master, længere nede på siden.
Mobilbrug i udlandet
Kan du godt lide at rejse, og er du ofte i udlandet? Så skal du kigge efter de billigste mobilabonnementer, som tilbyder mobilbrug i udlandet. Det er nemlig ikke alle abonnementer og teleselskaber, som opfylder dette behov. Derfor skal du altså have mobilbrug i udlandet specifikt for øje, hvis det er i din interesse.
Det er forskelligt, om du kan bruge data i udlandet (også kaldet data-roaming), eller om du blot kan bruge det mobile bredbånd inden for landets grænser. Det afhænger af abonnementet og udbyderen.
Sådan bruger du mobilen i udlandet
Med det rette abonnement kan du gå online på din mobiltelefon, mens du er i udlandet. På den måde har du altid adgang til internettet, uanset om du tager en slapper på hotellet, er på sight-seeing eller på restaurant.
Måske undrer du dig over, hvordan det fungerer? For de danske mobilmaster rækker selvfølgelig ikke hele vejen til feriedestinationen i udlandet. Det ville være imponerende, men så bred dækning, kan de danske teleselskaber alligevel ikke prale af.
Nej, når du bruger data i udlandet, bliver du derimod koblet op på et netværk i nærheden. På den måde bliver du forsynet med dækning fra en lokal udbyder. Det kræver selvfølgelig, at der foreligger en aftale mellem den udenlandske udbyder og dit teleselskab.
Det er ikke alle teleselskaber, som har sådanne aftaler i stand. Nogle vælger slet ikke at tilbyde data i udlandet, med den begrundelse at det risikerer at blive dyrt for dig at koble dig på de udenlandske netværk.
Det er da også altid en god idé at være obs på prisen for at bruge data i udlandet. Hvis du gerne vil have det billigste mobilabonnement, hvor du også kan gå på internettet i udlandet, skal du holde øje med prisen.
Find det bedste og billigste udlandsabonnement
Er du verdensmand, skal du naturligvis finde et abonnement med data-roaming. Men hvordan finder du lige det bedste og det billigste? Her er der nogle forskellige ting, som du kan kigge på og holde øje med.
Blandt andet skal du bemærke, hvad prisen er for at bruge data i udlandet. Du kan derudover også bemærke, hvor mange GB-data, du har til rådighed i udlandet. Nogle abonnementer forsyner dig med en stor mængde data til udenlandsbrug, mens andre bare giver dig en lille mængde.
Hvor i verden kan internettet bruges?
Det er helt essentielt at kigge på, hvor i verden du kan benytte dig af data-roaming. Mens nogle teleselskaber tilbyder, at du kan gå online på mobilen i størstedelen af EU, tilbyder andre også data-roaming udenfor EU.
Her skal du selvfølgelig tænke over dine fremtidige rejsedestinationer. For hvis du skal en tur til New York og møde frihedsgudinden, hjælper det dig jo ikke så meget, at du kan bruge internettet i hele Europa.
I hvor mange lande kan du bruge nettet?
Udover hvor i verden du kan benytte nettet, skal du også lægge mærke til, hvilke lande det drejer sig om. Her kan der være stor forskel, især når det kommer til antallet af lande, hvor du kan benytte det mobile bredbånd.
Nogle abonnementer lader dig bruge det mobile bredbånd i 40 forskellige lande, mens du med andre udbydere kan komme helt op på 70 lande. Som du kan forstå, er der altså forskellige ting at være opmærksom på, når du kigger efter det billigste udlandsabonnement.
Skal du ikke bruge din mobil i udlandet, behøver du ikke kigge efter et decideret udlandsabonnement. Måske kan du spare penge med et abonnement, som ikke inkluderer data-roaming? Det er værd at undersøge sagen nærmere, så du kan komme i mål med det billigste mobilabonnement, der dækker dine behov.
Kundeservice og åbningstider
Næsten ligegyldigt hvilket produkt eller hvilken service du er på udkig efter, er det vigtigt med god kundeservice. Men når det kommer til dit mobilabonnement, er det ekstra vigtigt. Mobilen skal nemlig gerne fungere i døgndrift – vi bruger den jo trods alt fra morgen til aften.
Mange af os har svært ved at undvære vores mobiltelefon, og derfor er det uhyre vigtigt, at vi hurtigt kan komme i kontakt med udbyderen. Ellers kan man nemlig ende med at blive ret så frustreret over abonnementet – uanset hvor billigt det har været.
Lange åbningstider er en stor fordel
Hvis du oplever problemer, er det vigtigt at kunne få fat i kundeservice. De kan hjælpe dig med at komme problemet til livs, så du hurtigt kan benytte din telefon igen. Derfor er det alfa omega, at kundeservice har åbent en stor del af dagen, og helst så meget som muligt.
Du kan godt se lange åbningstider som et kvalitetsstempel, når det kommer til udbyderen og deres kundeservice. Men det er selvfølgelig ikke det eneste, der betyder noget. Kvaliteten af den kundeservice, du kan få, spiller også en rigtig vigtig rolle.
Kvaliteten af kundeservicen
Udover lange åbningstider er det væsentligt, at medarbejderne er venlige, servicemindede og informative. Det gør det meget lettere at få afklaret et eventuelt problem, hurtigt og smertefrit.
Nogle gange kan det være nødvendigt at tage snakken via telefon i stedet for over live-chatten. Live-chatten skal imidlertid også være velfungerende og give dig brugbare svar på dine spørgsmål. Du skal ikke lade dig spise af med utilstrækkelige og generiske robot-svar.
Antallet af kontaktmuligheder
Du kan med fordel kigge på, hvilke muligheder for kontakt udbyderen giver dig. Jo flere, jo bedre. Hvis du både kan tage kontakt over telefon, mail og live-chat, er det altså en god ting. Især et telefonnummer kan være gavnligt, eftersom der som sagt er visse problemer, som det er nemmere at løse i telefonen.
God kundeservice er værd at betale for
God kundeservice er bestemt værd at give nogle penge for, også selvom du er på udkig efter det billigste mobilabonnement. Hvis du er i tvivl om hvorfor, kan du tænke over konsekvenserne ved ikke at have god kundeservice med lange åbningstider. Det kan nemlig hurtigt gå hen og blive en frustrerende oplevelse.
Her risikerer du ikke at kunne få hjælp, når der opstår problemer med din mobiltelefon og dit abonnement. Det kan betyde, at du må gå en hel dag uden at kunne ringe, sende beskeder eller bruge det mobile bredbånd.
For mange af os er det et stort problem, fordi vi er så afhængige af vores telefoner. En dag uden vores mobiltelefon som en forlængelse af armen kan være svær at forestille sig. Og hvis det kan undgås, er det selvfølgelig en fordel.
Når du leder efter et billigt mobilabonnement til en god pris, skal du altså tænke over kvaliteten af kundeservicen, samt hvor nemt det er at få fat på medarbejderne. Samtidig skal du sikre dig, at der er lange åbningstider, så du kan få hjælp, når problemerne opstår.
Vi opsummerer, hvad god kundeservice er nedenfor, så du nemt kan finde et mobilselskab, som opfylder kriterierne.
Hvad er god kundeservice?
– Lange åbningstider, så du kan få hjælp med mobilen i mange af døgnets timer. Jo længere åbningstid, jo bedre er det!
– Venlige og servicemindede medarbejdere, der leverer informationen, så du kan forstå den. Kvaliteten af kundeservicen har stor betydning.
– En god live-chat, som ikke bare spiser dig af med robot-svar, men som giver dig hjælp, som du kan bruge.
– Hurtigt svar på dine henvendelser, både i telefonen, på email og via chatten. Der er ikke noget mere drænende end at ligge i en alenlang telefonkø.
– Mange kontaktmuligheder. Fremfor blot en live-chat skal der gerne være både telefonnummer, mailadresse og chat-rum.
– God kundeservice afspejler sig ofte i en høj score, eller positive kommentarer, på Trustpilot. Her kan du med fordel tjekke de forskellige teleselskaber ud.
– God kundeservice er værd at betale for. Find det billigste mobilabonnement med god kundeservice – det kan godt betale sig!
Få ekstra goder med i abonnementet
Du har nu lært om de forskellige aspekter af dit abonnement. Forhåbentlig har du fået en god fornemmelse og forståelse af, hvad du betaler for. Måske er du også begyndt at tænke over, om du kan skrue på fx taletid eller data, så du får en pris, der passer bedre til dit forbrug. Det er rigtig godt at gøre sig nogle overvejelser omkring.
Det kan også være, at du har lyst til at inkludere noget ekstra i abonnementet. Det gør det selvfølgelig en smule dyrere – men din samlede økonomi kan faktisk blive bedre af det.
Hvordan hænger det lige sammen? Jo, der kan fx være penge at spare på både streaming af tv og musik, hvis du får det inkluderet i dit abonnement. Det kan du læse mere om i de følgende afsnit.
Spar penge på streaming af tv
Er du vild med at slænge dig på sofaen efter en lang dag og slå hovedet helt fra med din yndlingsserie på Netflix? Sådan er der mange danskere, der har det.
Hvis du også har det sådan, kan det være, at det er noget for dig at få streaming af film og tv med i dit mobilabonnement. Det kan nemlig gøre det en hel del billigere at bruge streaming-tjenesterne.
Så selvom det altså ikke nødvendigvis giver det billigste mobilabonnement, kan det alligevel være med til at forbedre din økonomi. Samtidig er det skønt at være helt dækket ind med ubegrænset tv- og filmhygge.
Få streamingen billigere med et abonnement
I dag er der rigtig mange danskere, der benytter sig af streaming-tjenester til film, serier og tv. Det er mildest talt utrolig populært, og mange af os benytter tjenesterne på en daglig basis.
Hvis du kan nikke genkendende til dét, er det værd at overveje, om du kan få din favorit streaming-tjeneste en smule billigere. Det kan du ved hjælp af et godt og billigt mobilabonnement, som inkluderer nogle ekstra streaming-goder.
Hvem tilbyder at få streaming med i abonnementet?
Det er ikke alle mobilselskaber, som tilbyder at inkludere ubegrænset tv-, film- og serie-streaming. Ikke desto mindre finder du rigtig mange af denne slags abonnementet på markedet.
Det har nok noget at gøre med, at streaming-tjenester er enormt populære blandt danskerne. Og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver mindre populært lige foreløbig.
Et godt eksempel på et abonnement med streaming-goder er Telmore Play, som er et abonnement med streaming fra mobilselskabet Telmore. Abonnementet giver underholdning til hele familien, fordi du kan benytte dig af de familievenlige streaming-muligheder. Her får du masser af filmaftener og seriesøndage med i købet af dit mobilabonnement.
Hvilke streaming-tjenester kan jeg få?
Det er forskelligt, hvilke streaming-tjenester de forskellige mobilabonnementer giver adgang til. Mens nogle lader dig koble af til Netflix, giver andre ubegrænset adgang til Max eller TV2 Play. Et abonnement med streaming kan altså være sammensat på mange forskellige måder.
Hvad er din yndlings streaming-tjeneste? Er du mest til sportens verden – lige fra de store fodboldkampe til tennis, håndbold og cykling? Eller foretrækker du tåkrummende, men spændende reality? Gode film og serier? Krimi? Eller hvad med en lærerig dokumentar?
Du kan kigge efter din foretrukne streaming-tjeneste, når du er på jagt efter et billigt mobilabonnement. Hvis du er heldig, kan du finde et abonnement, der ikke bare indeholder det nødvendige til dit behov, men også lidt ekstra streaming-luksus.
Få fx disse tjenester med i et abonnement:
– Netflix
– Max
– TV2 Play
– Viaplay
– Discovery+
Få billig musik-streaming med i abonnementet
Det er ikke bare muligt at gøre din tv-hygge billigere – også musik kan du streame en hel del billigere via et mobilabonnement. Ovenfor har vi beskrevet, hvordan visse udbydere inkluderer streaming-tjenester til film og tv i abonnementet. På præcis samme vis finder du også abonnementer, som inkluderer musik-streaming.
Det kan gøre det billigere at bruge Spotify Premium, TIDAL, Deezer eller lignende tjenester. Når musik-streaming er inkluderet i dit mobilabonnement, ved du, at du er dækket ind med ubegrænsede toner måneden igennem. Det kan være en skøn oplevelse i hverdagen.
Nu har du musik til cykelturen, togturen, fredag aften, festen og rengøringen søndag formiddag. Og så slipper du også for de irriterende reklamer, du skal lytte til, hvis du bruger en musiktjeneste gratis.
En overskuelig løsning
Det kan gøre økonomien mere overskueligt, at musik-streamingen er inkluderet i abonnementet. Nu skal du blot holde styr på dit mobilabonnement, for når dét er betalt, har du nemlig også betalt for musiktjenesten. Du skal blot betale én regning, så er der styr på mobiltelefoni og streaming.
Hvilke musiktjenester kan jeg få?
Ligesom med streaming af film og tv er det forskelligt, hvilke udbydere som tilbyder hvilke musiktjenester. Du kan med fordel vælge et abonnement, som giver adgang til dén musiktjeneste, du er gladest for at benytte. Nedenfor har vi nævnt nogle eksempler på musiktjenester, som du kan få adgang til med et billigt mobilabonnement.
Disse musiktjenester kan du få adgang til:
– Spotify Premium
– TIDAL
– Deezer
Hvad er “det billigste mobilabonnement”?
Som nævnt bliver abonnementet næppe billigere, når det også inkluderer film-, tv- og musik-streaming. Til gengæld kan det være en fordel for økonomien generelt. Det er værd at overveje, for hvem vil ikke gerne have en billigere livsstil?
Der er altså flere måder, hvorpå man kan definere “det billigste mobilabonnement”. For nogle vil det være dét abonnement med den laveste månedlige ydelse. For andre er det abonnementet, der gør streaming-tjenesten billigere og den samlede økonomi bedre.
Du kan altså med fordel tænke over, hvordan det giver mening at definere “det billigste mobilabonnement” for dig. I dag er der et hav af muligheder for at skræddersy abonnementet, så det passer ind i dit behov og din økonomi. Så hvorfor ikke tage højde for det?
Mobilt bredbånd
I 2022 inkluderer langt de fleste mobilabonnementer mobilt bredbånd. Mobilt bredbånd er trådløst internet, som du kan bruge over alt ved hjælpe af din telefon.
Det vil sige, at du kan tjekke sportsresultaterne, mens du går tur med hunden i parken. Du kan tjekke Facebook eller Instagram, mens du er på café. Og du kan svare på arbejdsmails i toget.
Mobilt bredbånd giver en enorm frihed, som du ikke får med almindelig WiFi. Du er ikke bundet til noget bestemt spot i nærheden i routeren. Derimod kan du nyde internettets uendelige verden i hele Danmark, og sommetider også i udlandet.
Abonnementer indeholder en vis mængde GB-data, som du kan bruge, når du skal gå online. Det vil sige, at du i løbet af en måned kan være på internettet så og så længe, og lave så og så “tunge” online aktiviteter.
Fordele og ulemper ved fri data
Du kan selvfølgelig også vælge et mobilabonnement med fri data, hvis du vil have ubegrænset adgang til internettet. Det giver endnu mere frihed med mobilt bredbånd, og for mange er det en stor fordel.
Ikke desto mindre er et mobilabonnement med fri data som regel dyrere end ét med en begrænset datamængde. Du skal derfor kun vælge fri data, hvis du bruger internettet meget på din telefon, og du bruger det til “tunge” aktiviteter.
Et mobilabonnement med fri data kan fx give mening, hvis du streamer film og tv i høj opløsning hver dag. Det kan også give mening, hvis du spiller mange spil, som er tunge at trække.
Søger du derimod blot på Google og sender en mail eller to, vil et mobilabonnement med fri data være unødvendigt – og også unødvendigt dyrt. Og det er der jo absolut ikke nogen grund til. Her kan du i stedet vælge at få mindre data inkluderet, alt afhængigt af hvilken mængde der passer dig.
Data og de billigste abonnementer
Der er mange muligheder for at skræddersy din datamængde, så den passer til dig og dit forbrug. Du finder abonnementer med alt fra 10 GB til 13 GB, 30 GB og 100 GB på markedet. På den måde er det nemt at få tilfredsstillet netop dit data-behov.
Vil du gerne have det billigste mobilabonnement overhovedet? Så skal du kigge efter ét af de få, der stadig er på markedet, som slet ikke inkluderer data. De vil sandsynligvis være en hel del billigere, end abonnementer med mobilt internet.
Du kan også nøjes med en meget lille datamængde, fx 5 GB. Her har du et begrænset dataforbrug, men til gengæld også en lav pris. Det vil dog kun være en billig løsning, hvis du ikke overskrider forbruget.
Her risikerer du nemlig at ende med at bruge penge på at tilkøbe data. Og hvis det er tilfældet, måned efter måned, er det knapt så billigt i det lange løb. Vores anbefaling er at vælge en mængde data, der stemmer overens med dit forbrug.
Data-roaming
Når du vælger abonnement, skal du holde øje med, om der er data-roaming inkluderet. Hvis der er, kan du nemlig også få glæde af dit nye mobilabonnement i udlandet. For dig, der rejser, kan det være vigtigt at tjekke, at det er en inkluderet gode.
Det er bestemt ikke alle abonnementer, der inkluderer data-roaming, så det er værd at være opmærksom på. Omvendt er det også unødvendigt at betale for, hvis det ikke er noget, du kommer til at gøre brug af.
Det er altså helt og holdent et spørgsmål om, hvem du er, og hvilken livsstil du har. Dit behov for data-roaming vil også være forskelligt, alt efter om du blot skal på en enkelt rejse i sommerferien, eller du skal være udenlands flere måneder.
Ligesom med så mange andre aspekter af dit abonnement handler det altså om at undersøge dit forbrug. På den måde kan du klargøre dit behov for data, og ikke mindst data-roaming. Hernæst skal du bare finde et passende abonnement.
5G-forbindelse
Hvis din telefon er 5G-kompatibel, eller du pønser på at købe én af slagsen, skal der naturligvis være 5G inkluderet i dit abonnement. Om det kan lade sig gøre, afhænger blandt andet af teleselskabet, og hvor du bor.
Det afhænger også af selve abonnementet, eftersom det langt fra er alle abonnementer, der er 5G-abonnementer. TDC dækker hele Danmark med 5G-forbindelse, men det gælder bestemt ikke for alle udbydere eller abonnementer.
Derfor er det alfa og omega, at du tjekker op på, hvilke mobilselskaber der kan forsyne dig med 5G. Lyder det besværligt og tidskrævende? Så er det godt, at vi allerede har gjort arbejdet for dig. Du kan nemlig læse meget mere om dækning med 3G, 4G og 5G lige nedenfor.
Få den bedste dækning til den bedste pris
Du må ikke gå ned på dækningen i dit mobilabonnement. En god dækning, og et godt netværk, er noget, du bør prioritere at betale for. Der er nemlig ikke noget mere frustrerende, end når nettet hakker og i det hele taget er langsomt. På en god dag kan det få én til at sukke utålmodigt, på en dårlig dag giver det én lyst til at rive håret ud af hovedet.
Du undgår begge disse scenarier med en god dækning. Det er klart, at det selvfølgelig helst skal være til den billigste pris. Vi vil dog helt klart anbefale, at du undersøger de billigste mobilabonnementer med optimal dækning. Godt mobilt bredbånd er nemlig værd at betale for.
Du kan sagtens forvente god dækning
I Danmark har vi generelt super dækning på det mobile bredbånd. Så det er jo en god nyhed! Det betyder også, at du sagtens kan forvente bred dækning og effektivt internet som en del af dit abonnement.
Teleselskaberne, som ejer mobilmasterne, dækker alle imellem 94%-99,6% af landet. Derfor kan du med lethed koble dig på det mobile internet stort set alle steder i det ganske danske land. Vi har nemlig tæt på 100% dækning.
4G-netværket
Som du sikkert ved, findes der forskellige generationer af det mobile netværk. Det er netop det, G'et står for i både 3G, 4G og 5G.
4G er den fjerde generation, og det fungerer rigtig godt i hele landet. Så godt som hele Danmark er dækket med 4G-forbindelsen, så det er sjældent, at 3G overhovedet bliver aktuelt. Det er nemlig mindre godt og hurtigt end de nyere generationer, som er blevet udviklet og perfektioneret.
5G-netværket
Den nyeste generation af det mobile bredbånd er 5G-netværket, som stadig er ved at blive rullet ud. Efterhånden dækker det mere og mere af Danmark, og flere og flere 5G-abonnementer bliver tilgængelige.
Ikke desto mindre skal du være opmærksom på, at 5G-netværket langt fra virker i hele landet. Før du investerer i en laber 5G-telefon, og et tilhørende abonnement, skal du altså sikre dig, at du kan få dækning netop dér, hvor du bor. Hvis der ikke er dækning i de områder, hvor du skal bruge internettet, er der nemlig ikke meget sjov ved din lynhurtige 5G-telefon.
Hvad koster 5G?
Et mobilabonnement, der også giver adgang til 5G-netværket, kan være dyrere end ét, hvor du kun kan bruge 3G og 4G. Den femte generation af det mobile bredbånd er den absolut hurtigste, så derfor kan den også koste en smule mere.
Af samme grund er det også enormt vigtigt at undersøge dækningen i abonnementet. Ellers er det jo bare penge ud af vinduet.
Prisen for et 5G-abonnement vil afhænge af flere forskellige ting. Det kommer blandt andet an på, hvor meget data og taletid, som er inkluderet i abonnementet, og om du får ekstra goder oveni hatten. Priserne kan også svinge fra udbyder til udbyder.
Få overblik over dækningen i Danmark
Det er hjælpsomt at have et overblik over, hvordan dækning og netværk ser ud i Danmark. På den måde er du godt klædt på til at finde et billigt mobilabonnement med en dækning, der passer til dine behov.
Derudover er det også spændende at forstå, hvordan det mobile bredbånd bliver leveret til din telefon. Når alt kommer til alt, er det jo ret fascinerende, at vi kan være online midt ude i skoven eller i sommerhuset ved vandet.
I det følgende giver vi dig derfor et indblik i, hvilke teleselskaber der ejer mobilmasterne, samt kvaliteten af de netværk de tilbyder. Som nævnt er den danske dækning generelt god – især når det gælder 4G – men der kan alligevel være visse forskelle. Dem skal du selvfølgelig kende til, så du kan vælge de billigste abonnementer med god dækning.
Vær opmærksom på
Bemærk at der er stor forskel på, hvem der tilbyder 5G-dækning, og hvor bred dækningen er. Det er helt essentielt, hvis du overvejer at anskaffe dig en 5G-telefon og et tilsvarende abonnement. I denne forbindelse skal du undersøge dækningen i dit lokale område og hos de forskellige udbydere, så du ved, hvad mulighederne er.
Hvor kommer vores data fra?
De følgende tal har vi fra Teknologisk Institut. De undersøger løbende netværkene, så du kan blive klogere på, hvor i Danmark du kan få 3G, 4G- og 5G-dækning, samt hvor god dækningen er. I 2021 lavede Teknologisk Institut en undersøgelse af 4G-netværket, og i 2022 har de undersøgt 5G – og gør det fortsat.
Tallene nedenfor stammer fra undersøgelserne fra 2021 og 2022. Vi håber, de kan give dig et godt indblik i, hvordan netværk og dækning ser ud i landet. På den måde har du nemlig de bedste forudsætninger for at finde de billigste abonnementer med optimal dækning.
Sådan er den danske 4G-dækning:
– I 2021 lavede Teknologisk Institut en undersøgelse af 4G-netværket, den fjerde generation af det mobile bredbånd.
– Undersøgelsen havde et positivt resultat. Det viste sig nemlig, at stort set hele Danmark (94%-99,6%) har glæde af 4G-dækningen.
– Diverse teleselskaber, som ejer mobilmasterne, fik en karakter, der hed “meget god”. Det vil sige, at 4G-dækningen blev bedømt som meget god. Det er også det hurtigste og mest effektive netværk, næstefter 5G-forbindelsen.
– Ikke desto mindre viste undersøgelsen fra Teknologisk Institut også, at lokale forskelle på 4G-netværket kan forekomme. Hvor du bor, kan altså have betydning for, hvor godt dit mobile bredbånd fungerer.
Super 4G-dækning landet over
Uanset hvilket mobilabonnement du vælger, kan du være ret sikker på at få en super 4G-dækning i Danmark. Teleselskaberne tilbyder nemlig god dækning hele landet rundt, så der er ikke noget at bekymre sig om. Det er jo bare dejligt, for det betyder, at du sjældent behøver at “gå tilbage” til det langsommere 3G-netværk.
Der kan dog alligevel være små variationer i kvaliteten på 4G-netværket, hvilket kan være værd at være opmærksom på. Det kan du blive klogere på i de følgende punkter, hvor vi går i dybden med dækningen hos de 4 enkelte teleselskaber.
5G-dækningen er stadig begrænset
Med 5G-forbindelsen forholder det sig imidlertid lidt anderledes end med 4G. Den femte generation af det mobile bredbånd dækker ikke nær så meget af landet, og er først ved at blive rullet ud.
Så her skal du være opmærksom på, hvilket mobilabonnement du vælger, så du sikrer dig, at du kan komme på det ønskede netværk. I fremtiden vil det sandsynligvis være anderledes, for her vil langt flere udbydere og abonnementer nok give adgang til den femte generation af mobilinternettet.
Sådan er mulighederne for at få 4G- og 5G-dækning:
– Dækning via TDCs netværk: TDC dækker 99,3% af Danmark med mobilt bredbånd. De 99,3% gælder både for 4G og 5G. Dermed tilbyder TDC et super netværk, hvor du også kan blive dækket ind med den nyeste generation af mobilinternet. TDC er blevet beriget med karakteren “meget god” af Teknologisk Institut, og af mange er det kendt som landets bedste internet.
– Dækning med Telenor: Telenor dækker 99,3% af Danmark med 4G-forbindelse, og af Teknologisk Institut bedømmes dækningen som “meget god”. Lidt anderledes forholder det sig dog med 5G-forbindelsen, som langt fra er fuldt udrullet hos selskabet – her dækker Telenors master 28,1% af landet.
– Dækning med Telias netværk: Telias dækning bedømmes af Teknologisk Institut – ligesom TDC og Telenor – som “meget god”. Du kan bruge 4G-forbindelsen i 98,8% af landet. 5G dækker 28%. Tallene afslører altså en mindre bred dækning end hos de to ovenstående teleselskaber.
– Dækning med 3: Teknologisk Institut gav teleselskabet 3 bedømmelsen “god” – altså ikke helt så god som hos TDC, Telenor og Telia. 4G-netværket dækker nemlig kun 94% af Danmark, altså næsten 6% mindre end hos de andre selskaber. Til gengæld tilbyder de 5G i en relativt stor del af landet, nærmere bestemt 55,4%. Derfor er det et udmærket bud på et netværk til dig, som har en 5G-telefon.
Forskelle i 5G-dækningen
Har du en mobiltelefon som er kompatibel med 5G-netværket – eller overvejer du at få én – skal du kigge grundigt på de ovenstående tal. De viser nemlig, at langt fra alle mobilabonnementer vil kunne dække dig ind med 5G-forbindelse i hele landet. Det er faktisk kun via TDCs netværk, at du får dækning i hele Danmark.
Selvom mobilselskabet 3 er bedømt med “god” i stedet for “meget god”, er det alligevel værd at overveje i forbindelse med 5G. Her dækker de nemlig en stor del mere af landet end både Telia og Telenor. Så selvom Telia og Telenors netværk scorer højt på nogle andre parametre, er 3 altså mere oplagt i forbindelse med 5G.
Ikke desto mindre gør Teknologisk Institut opmærksom på, at 3s mobilmaster har visse ulemper. Fordi selskabet ikke har den bredeste dækning af 4G, risikerer du, at din telefon kobler sig på 3G-netværket. Her går det en smule langsommere, og det er jo ærgerligt, når din forbindelse kunne være endnu bedre.
Online kort over dækning
Du skal tjekke, hvor i landet der er dækning via de forskellige netværk. Det kan du nemt gøre ved at finde et kort online. Du finder en del forskellige kort, der markerer hvor i landet 4G- og 5G-forbindelsen befinder sig.
Det er en rigtig god idé at tage et kig på et sådant kort, før du køber dit mobilabonnement. I det værst tænkelige scenarie risikerer du nemlig at ende ud med et abonnement, hvor det mobile bredbånd ikke dækker dit område. I det bedst tænkelige scenarie fungerer internettet og dækningen perfekt, alle steder du skal bruge det.
Her får du den bedste dækning
Hvorfor ikke gå efter at få den bedste dækning til den bedst mulige pris i dit abonnement? Der er ikke noget skønnere, end når internettet bare cykler derudad. Det skal helst fungere problemfrit, så du slipper for hakken eller forsinkelser.
Gå efter de billigste abonnementer med optimal dækning, hvor du befinder dig. Men hvad er optimal dækning, og hvordan får du den absolut bedste af slagsen? Det kan du blive klogere på nedenfor.
TDC tilbyder super dækning
Af tallene ovenfor kan vi konkludere, at TDC har den bredeste dækning i vores ganske danske land (nærmere bestemt hele 99,3% på både 4G-netværket og 5G-netværket). Det er lidt af en sensation, eftersom de andre teleselskaber slet ikke kan tilbyde noget lignende.
Du går sandsynligvis ikke galt i byen – eller på internettet – med TDCs netværk. Du får stor glæde af den hurtige og gnidningsfri forbindelse, uanset om du skal bruge 4G- eller 5G-forbindelsen. Dækningen er nemlig næsten 100%.
Af samme grund er der rigtig mange, der omtaler TDCs dækning som den bedste i Danmark. Så du kan altså med al sandsynlighed føle dig ret tryg ved at vælge et mobilabonnement, der gør brug af denne forbindelse.
Telia, Telenor og 3
I Teknologisk Instituts undersøgelse får Telia og Telenor en flot score med en “meget god” dækning. Det er især baseret på deres brede dækning med 4G-netværket. Den er dog ikke nær så bred som på TDCs netværk.
3 bedømmes blot som “god”, men tilbyder til gengæld en bredere 5G-dækning end Telia og Telenor. Det er alt sammen værd at tage i betragtning, når du skal finde et billigt mobilabonnement med bred og god dækning.
Mobilmaster – hvem ejer og hvem lejer?
Det er værd at sætte sig ind i, hvordan mobilmaster, netværker og dækning fungerer. Hvilke teleselskaber ejer og opsætter masterne, og hvilke lejer sig ind på dem? Det lyder måske en smule teknisk, men det er faktisk vigtig information. Du kan nemlig bruge den til at finde de billigste mobilabonnementer med optimal dækning til dig og dit behov.
Du kan få mobilabonnement hos både TDC, Telenor, Telia og 3, men selvfølgelig også hos alle de selskaber, der lejer sig ind på deres master. Der er nemlig mange flere end bare de 4, som benytter sig af de ovennævnte netværk.
30 forskellige teleselskaber
I Danmark er der omkring 30 forskellige teleselskaber – og dermed mange flere abonnementer. Disse 30 selskaber lejer sig ind på de eksisterende netværk, altså hos TDC, Telenor, Telia og 3. Selskaberne fordeler sig på masterne, og det er værd at tjekke ud, hvilke der “bor” hvor. I hvert fald hvis du gerne vil sikre dig en god dækning, der virker i dit område.
På TDCs netværk finder du eksempelvis mobilselskaber som YouSee, Telmore og Eesy. Telenor og Telias netværk benyttes af Call Me, CBB Mobil og selvfølgelig mange andre. Oister er et eksempel på et selskab, som bruger 3s master.
Når du er inde og læse om en udbyder, kan du med fordel søge information om, hvilket netværk de benytter. Det er et aspekt, du altid bør tage højde for, når du leder efter de bedste abonnementer til gode priser.
Populære mobilselskaber i Danmark
Som nævnt ovenfor finder du helt op til 30 forskellige teleselskaber i Danmark – og selvfølgelig langt flere forskellige mobilabonnementer. Det betyder, at du har stor frihed, når det kommer til at vælge et billigt mobilabonnement, der bare passer lige til dig.
Valgfrihed er selvfølgelig en fordel, fordi det betyder, at du kan finde et klokkeklart abonnement-match. På den anden side betyder det også, at du finder et hav af billige abonnementer på markedet. Så hvordan i alverden vælger du lige det helt rette til formålet?
Som vi allerede har været inde på, handler det i første omgang om at få styr på dit forbrug. Tjek dine fakturaer eller din mobils statistik for at blive klogere på, hvor meget du forbruger på en månedlig basis. Du kender nu dit behov og kan vælge et billigt mobilabonnement på baggrund af det.
Kig på kundetilfredshed
Når du har styr på dit forbrug og behov, kan du med fordel tage andre kunders meninger i betragtning. Nærmere bestemt kan du undersøge, hvad andre kunder vurderer som de bedste og billigste mobilabonnementer. Kundetilfredshed har nemlig rigtig meget at sige, og er som regel en god indikator på kvaliteten af et abonnement.
Faktisk behøver du ikke engang selv undersøge, hvilke abonnementer der høster kundetilfredshed i Danmark. Vi har nemlig klaret ærterne for dig. Nedenfor har vi således fremstillet en liste over populære mobilselskaber.
Listen er baseret på kunders anmeldelser, online tests af mobilselskaber, antallet af Google-søgninger, medieomtale med mere. Du kan bruge listen til at danne dig et overblik over, hvilke udbydere og abonnementer andre kunder foretrækker.
Disse selskaber er populære:
– TDC
– Telia
– Telmore
– 3
– Oister
– YouSee
– Eesy
– Call Me
– OK Mobil
FAQ – Almene spørgsmål om billige mobilabonnementer
Hvad skal jeg tage højde for, når jeg vælger abonnement?
Du skal tage højde for dit forbrug, behov, prisen, dækningen, udbyderens troværdighed, samt om abonnementet indeholder nogle “ekstra” ting – fx streaming. Du kan med fordel sammenligne mobilabonnementer ud fra disse aspekter.
Først og fremmest skal du selvfølgelig sikre dig, at du får den rette mængde data og taletid. Hernæst handler det bare om at finde de billigste mobilabonnementer, som opfylder behovene, og gør det godt.
Kan jeg få streaming med i mit nye mobilabonnement?
Det kan du sagtens. I 2022 kan du få adgang til mange forskellige tjenester ved hjælp af dit mobilabonnement. Mange mobilabonnementer inkluderer nemlig streaming af både film, tv, serier og musik.
Det kan være en smart måde, hvorpå du kan spare penge – det gør nemlig streaming-tjenesten en del billigere. Et eksempel på et populært abonnement med streaming er Telmore Play, hvor du kan få adgang til alt fra Telmore musik til underholdning for hele familien.
Hvad er det absolut billigste mobilabonnement?
Går du efter det helt billige mobilabonnement, skal du nok ikke regne med, det indeholder det helt store. Det vil forsyne dig med en meget begrænset taletid, samt lidt eller ingen data. Derfor er det heller slet ikke sikkert, at de billigste mobilabonnementer er noget for dig. Dit abonnement skal nemlig passe til dit faktiske mobilforbrug.
Hvad er de bedste abonnementer?
De bedste abonnementer kan ikke sådan skæres over én kam. Det giver mere mening at spørge, hvad der er de bedste og billigste mobilabonnementer for dig. I sidste ende er det nemlig dit forbrug, abonnementet skal passe til.
Ikke desto mindre er nogle udbydere mere populære end andre. Her kan vi blandt andet nævne TDC, Telia, Telmore, 3, Oister, CBB Mobil og Alka Mobil.
Hvilket abonnement skal jeg vælge?
Du skal vælge et abonnement, der passer til dit forbrug og dit behov. Første step er derfor at undersøge, hvordan dit månedlige forbrug ser ud. På den måde kan du lære dit behov at kende, så du kan vælge et abonnement, der matcher.
Hvis du gerne vil have fingre i ét af de billigste mobilabonnementer, handler det om at finde en løsning, der dækker dit behov til den bedst mulige pris.
Hvordan gør jeg, når jeg skifter abonnement?
Drømmer du om at skifte til et billigere mobilabonnement? Drømmen kan hurtigt blive til virkelighed. Det er nemlig meget simpelt at omlægge til et billigere mobilabonnement. Faktisk behøver du sjældent gøre noget selv. De fleste teleselskaber kan nemlig ordne det for dig.
Det eneste du skal gøre, er således at kontakte det selskab, hvor du gerne vil have nyt abonnement. De tager sig så af overflytningen fra din nuværende udbyder. Undgå at opsige abonnementet – det skal din nye udbyder nok tage sig af.
Er der et bestemt netværk, der er bedre end andre?
Mange af de bedste abonnementer på markedet bruger TDCs netværk. TDC er kendt for at have en utrolig god og bred dækning på hele 99,3% – for både 4G og 5G. Mange omtaler derfor TDCs netværk som det absolut bedste. Generelt er Danmark dog beriget med rigtig gode netværk, især på 4G-forbindelsen.
Er de billigste mobilabonnementer de bedste?
Godt du spørger – det er nemlig et vigtigt spørgsmål. De billigste mobilabonnementer er nemlig ikke altid de bedste. Som regel vil de billigste mobilabonnementer være meget begrænsede, og derfor er de kun de bedste for dig, der har et begrænset forbrug.
I stedet for at lede efter de billigste mobilabonnementer kan du med fordel kigge efter abonnementer, der opfylder dine behov til den lavest mulige pris.