Du kender Leica for deres kameraer. Her er de nogle af de ypperste i verden til at sikre sprøde billeder, og nu vil de gøre det samme for din hjemmebio.

Leica har nemlig lige præsenteret deres første projektor nogensinde, og den er pænt lækker.

Der er tale om en såkaldt ultra-short-throw-projektor, hvilket betyder, at den kan stå helt tæt til væggen og alligevel forkæle dig med et billede på hele 100 tommer. Den står faktisk kun 15 centimeter fra væggen, hvilket alligevel er lidt mere praktisk end at have en ordentlig kasse ved bagvæggen.

Her får du så 4K-opløsning, mens der også er en lysstyrke på 2.500 Lumen og indbyggede højtalere med Dolby Atmos.

Det er så heller ikke en billig fornøjelse – selvom du får mange tommer for skillingerne.

Se andre seje sager om: , ,