Det plejer at være en indendørsaktivitet at se film på det store lærred, men nu rykker BenQ fornøjelsen udenfor med deres nye GS2-projektor.

Så kan det da godt være, at den ikke er et spec-monster, for du må nøjes med en opløsning på 1.280 x 720 pixel, hvilket i dagens Danmark ikke er noget at prale af. Men den har et par andre esser oppe i ærmet.

BenQ GS2 er for eksempel modstandsdygtig mod vand og snavs, hvilket der jo kan være rigeligt af udenfor, og så er den udstyret med HDMI, USB-C og WiFi og Bluetooth, så du kan overføre indholdet trådløst. Batteritiden er i øvrigt på 3 timer, mens du også får Keystone-korrigering og en lysstyrke på 500 ANSI lumen.

Projektoren ville da også være en glimrende tilføjelse til børneværelset. Ungerne kan alligevel ikke se forskel på lav eller høj opløsning.

BenQ lancerer mobil projektor til film i det fri

Se andre seje sager om: ,