Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Nå, så du har endelig fået fingrene i en lækker Next-Gen konsol. Så er det lige meget, om det er en PlayStation eller Xbox – den religionskrig blander vi os ikke i.
Men nu mangler du også et TV, der kan håndtere de lækre billeder, konsollen fyrer afsted.
Jamen, så er Samsungs QN95A klar med den forkælelse, din konsol fortjener, for det er læsset med nyeste teknologi til at få det meste ud af din potente konsol. Og med Black Friday lige om hjørnet, er det jo en glimrende lejlighed til at snuppe et blæret TV med rabat.
Her i artiklen kigger vi nærmere på Samsungs TV, der er perfekt til gaming, og vi starter lige med en video med de fede features.
Gearet til genial gaming
Gaming er i høj grad en udstyrssport, og det gælder jo som bekendt om aldrig at gå ned på udstyret. Derfor nytter det jo ikke noget, hvis dit TV ikke kan følge med din konsol.
Samsung QN95A er skræddersyet til at arbejde sammen med Next-Gen konsollerne.
Hjertet er derfor Samsungs egen Neo Quantum 4K Processor, der sørger for skarpe 4K-billeder med præcise farver, og sammen med Neo QLED-teknologien med Quantum Mini LED styres lyset præcist og giver masser af detaljer.
Faktisk er Samsungs Quantum Mini lysdioder 40 gange mindre end konventionelle lysdioder, hvilket lige præcis sørger for en ekstremt præcis lysstyring.
Så er der de specielle gaming-features, som inkluderer AMD FreeSync Premium Pro til flydende 120 Hz grafik med HDR10+ og reduceret halo effekt. Det betyder, at billederne ikke hakker, mens der er fuld knald på lysstyrken
Når TV'et registrerer en gaming-enhed, går det automatisk i Gaming Mode, og så bliver der skruet helt op for hestekræfterne.
Hvis du så forbinder en PC til fladskærmen får du også Super Ultrawide GameView med brede 21:9 og 32:9 billedformater, som passer perfekt til at få det størst mulige billede ud af spillene, mens du ved hjælp af en Game Bar hurtigt kan skifte indstillinger.
Det fungerer ved, at der kommer en menu frem på skærmen, hvor du i realtid kan justere format, latens, FPS, HDR, indstillingerne til et trådløst headset og alle de andre faktorer, som fuldender hele oplevelsen.
Det giver dig altså fuld kontrol over hele moletjavsen, når du gamer.
Samsung QN95A er altså den perfekte makker til din Next-Gen konsol, og du kan rykke det hjem i stuen med en heftig Black Friday rabat. Ja tak, livet er godt.