Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Det er nemlig rigtigt, når det kommer til gaming, skal der bare skrues maks op for vildskaben, og hvis du er vild med Fortnite, så er det her virkelig kræs for kendere.

Razer har nemlig lige lanceret en spritny produktserie i samarbejde med Epic Games, så du kan pryde gamerbordet med mus, tastatur og musemåtte med et skarpt design fra den legendariske Battle Bus og den drilske Supply Lhama, mens der også er et par hovedtelefoner til ørerne.

Og nå ja, køber du et af produkterne, følger der også et unikt in-game-item med, så du kan blære dig inde i spillet.

Ja, det spiller bare, og her i artiklen får du et nærmere kig på den nye Razer | Fortnite produktserie, som her i Danmark kan købes i POWER-butikkerne og online.

Som du kan se i præsentationsvideoen ovenover, er der fuld skrald på løjerne, når Razer møder Fortnite, og det nye gear er lige landet i butikkerne, så du kan få det hjem med det samme.

Der er tale om officielt PC-gamerudstyr til Fortnite, hvor Razer har liret deres DeathAdder V3 Pro mus, BlackWidow V4 X tastatur, Kraken V3 x hovedtelefoner og Goliathus Extended Chroma musemåtte med specielle designs værdige til spillet.

Her kan du så erhverve produkterne enkeltvis eller springe på den samlede pakke, hvis du er klar på at gå all in.

Nå, men lad os kigge på sagerne.

Razer Fortnite collection

Razer DeathAdder V3 Pro – Fortnite Edition:

Det er i forvejen en rimelig habil mus, Razer har bikset sammen med deres DeathAdder V3 Pro, for den vejer kun 63 gram, men er alligevel stabil i hånden og i stand til at levere 90 timers trådløs gaming fra det indbyggede batteri.

Og så er den præcis takket være Razers Focus Pro 30K optiske sensor med klassens bedste præcision.

Tilhørende in-game-item: Cliffhanger Pickaxe

SE MERE HER

Razer Fortnite collection

Razer BlackWidow V4 X – Fortnite Edition:

Der skal selvfølgelig være RGB i et rigtigt gamerkeyboard, og med BlackWidow V4 X får du det voldfede Razer Chroma RGB suppleret af gule switches i Fortnite-udgaven.

Her er det så også ret lækkert, at Full Size tastaturet benytter sig af switches med lyddæmpning og har 6 macro keys til at få fart over feltet. Tastaturet er med Nordisk layout.

Tilhørende in-game-item: Demon Skull

SE MERE HER

Razer Fortnite collection

Razer Kraken V3 X – Fortnite Edition:

Med sit lette design på 285 gram og memory foam lægger Kraken V3 X op til høj komfort selv i de lange sessioner, og der er både Razers egne TriForce 40 mm drivere og 7.1 surround sound til at få alle lydene med, mens du selv kan kommunikere knivskarpt via HyperClear Cardioid mikrofonen, som forstærker din stemme.

Lyden er jo noget af det vigtigste, men det ser også sprødt ud med RGB og det specielle Fortnite-design.

Tilhørende in-game-item: Raptor Glider

SE MERE HER

Razer Fortnite collection

Razer Goliathus Extended Chroma – Fortnite Edition:

Der skal jo være plads til store armbevægelser, og med Goliathus Extended Chroma får du en musemåtte på hele 92 x 29,4 centimeter med indbygget Razer Chroma RGB til lige at fuldende Fortnite-designet.

Undersiden af musemåtten består desuden af non-slip gummi til at holde den på plads, og overfladens mikro-tekstur er optimeret til at presse fart og kontrol ud af enhver mus uafhængigt af dine præferencer for følsomheden.

Tilhørende in-game-item: Dauntless Dragon Glider

SE MERE HER

Razer Fortnite collection


Se andre seje sager om: , , ,