Da Motorola tilbage i 2004 præsenterede deres RAZR-model, var det noget af det frækkeste, du kunne få fingrene i. Husk på, at det her er før iPhone og sociale medier. Nu er de så klar med en ny version af den legendariske klaptelefon, og den er pænt fræk.
De kalder den simpelthen bare Motorola Razr, og det er tydeligt, hvor dens DNA kommer fra. Der er nemlig tale om en klaptelefon, men i stedet for fysiske taster, er den udstyret med en foldbar touchskærm på 6,2 tommer, så du får en fuldt funktionsdygtig smartphone, når du åbner op for herligheden. Og der er selvfølgelig også en mindre skærm på ydersiden, så du kan følge lidt med, selvom den lukket.
Så er der selvfølgelig prisskilt på 13 af de lange, men hvis du var fan af originalen, er det jo pebernødder for at få fed nostalgi i hænderne. Forudbestillingen er allerede i gang, og mobilen er klar til levering d. 24. januar næste år.
Tjek videoen herunder for at se den nye Motorola RAZR.
Se andre seje sager om: mobiltelefoner, Motorola, Smartphones