Her til aften afslørede Apple den nye iPhone X, der markerer 10 års jubilæet for den første iPhone. Og sikke da en fejring. Som du kan se i billederne og videoen ovenover, får den jo den originale iPhone til at ligne noget fra stenalderen. Den nye iPhone X er for eksempel udstyret med en 5,8 tommer OLED-skærm med et Super Retina Display, hvilket betyder 2.436 x 1.125 pixel, og den fylder stort set hele fronten, så du slipper for de grimme kanter, der ellers har skæmmet designet på iPhone indtil videre. Det er altså slut nu. Det samme er Touch ID og hjemmeknappen, så nu kan du i stedet låse mobilen op med dit glatte ansigt med Face ID, og hvis du vil navigere til hjemmeskærmen, skal du nu i stedet swipe op fra bunden. Så er der selvfølgelig også en ny A11 Bionic-chip til at banke hastigheden i vejret, en masse forbedringer af det dobbelte kamera på bagsiden og trådløs opladning oveni hatten. Nyt, nyt, nyt. Men den mest imponerende og umiddelbare opgradering med WOW-faktor er altså den enorme kant-til-kant-skærm. Du kan forudbestille iPhone X fra d. 27. oktober med levering fra d. 3. november. Men det bliver ikke billigt, og startprisen er for 64 GB lagerplads, mens topmodellen med 256 GB koster nord for 10k-linjen. Av.
Jeg har tidligere kigget nærmere på den ret stilede WaterRower, som virkelig er en imponerende maskine til at komme i form. Hey, den var med i 9 afsnit af TV-serien …
Læs mereDet væltede pludselig frem med en ny og revolutionerende opfindelse til nemmere og bedre madlavning, men jeg er ked af at skuffe dig, for en Airfryer er egentlig bare en …
Læs mere