Google er enten ekstremt dårlige til at holde på hemmeligheder eller ekstremt gode til at lække oplysninger for at opbygge hype.

Der har i hvert fald været masser af nyheder om deres første foldbare smartphone før den officielle lancering, men nu er katten altså ude af sækken, for Google Pixel Fold er netop lanceret.

Så er spørgsmålet selvfølgelig, om det er en værdig udfordrer til Samsung Galaxy Fold4, men det er nok også smag og behag.

Den nye Pixel Fold er under alle omstændigheder en lækkerbisken til Android-folket, for det er den tyndeste foldbare smartphone på markedet, og så kører den jo den rene udgave af Android uden bloatware eller andet.

Mobilen er udstyret med en Tensor G2-chip og en 5,8 tommer skærm på ydersiden, mens den store skærm på 7,6 tommer kommer frem, når du åbner for herligheden. Begge skærme er med 120 Hz, så det er ret lækkert.

I videoen herunder kan du se nærmere på det fede design, og så er der lige en dårlig nyhed. I første omgang kommer Pixel Fold nemlig ikke til Danmark.

Men den kommer til Tyskland og Storbritannien, så hvis du er lidt snedig, kan du stadig få fingrene i den.

Prisen er i så fald 1.899 Euro, som er sådan cirkus 14.000 danske kroner.


Se andre seje sager om: ,