Jeg har selv brugt en Google Pixel 8 Pro som min primære mobil siden den blev lanceret sidste år. Det er en fremragende mobil, og nu er den simpelthen blevet endnu bedre.

Eller, det er den jo ikke, men Google er klar med nye Pixel 9 mobiler, som tager de velkendte dyder til næste niveau.

Der er faktisk tale om fire nye mobiler med en Pixel 9, Pixel 9 Pro, Pixel 9 Pro XL og en Pixel 9 Pro Fold, hvor det officielt lyder fra Google, at den nye foldemobil kommer til Danmark. Det er ret fedt, for vi blev jo snydt for den første Pixel Fold.

Fuld fokus på AI

På ydersiden fører de nye mobiler sig frem med et mere kantet design og et nyt kameramodul på bagsiden, og det er lækkert, at der sker noget med designet.

De findes så også i flere farver med Obsidian, Porcelain, Hazel og Rose Quartz, og de benytter alle den nye Google Tensor G4 chip til at levere endnu flere kræfter til at løfte de tunge opgaver, som følger med behovene for endnu mere kunstig intelligens.

AI er netop det helt store fokus, og du får for eksempel nye redigeringsfunktioner i kameraet, hjælpefunktioner, højere sikkerhed og den digitale assistent Gemini, som erstatter Google Assistent, mens der også er et hav af smarte billed- og videoredigeringsværktøjer som Astrofotografering, Face Unblur, Magic Eraser og Audio Magic Eraser.

 

Her er de danske priser

Svesken på disken. De nye Google Pixel 9 mobiler kommer dryppende lige om lidt, for Pixel 9 og Pixel 9 Pro XL er klar i de danske butikker fra 22. august, Pixel 9 Pro Fold følger efter 4.september og Pixel 9 Pro kommer så 9. september.

Det er altså lige om lidt, og herunder får du de danske priser:

Pixel 9

128 GB – 6.999 kr.

256 GB – 7.799 kr.

Pixel 9 Pro

128 GB – 8.599 kr.

256 GB – 7.799 kr.

512 GB – 10.399 kr.

Pixel 9 Pro XL

128 GB – 9.399 kr.

256 GB – 10.199 kr.

512 GB – 11.199 kr.

1 TB – 12.399 kr.

Pixel 9 Pro Fold

256 GB – 14.799 kr.

512 GB – 15.799 kr.

Og herunder får du et hurtigt resume af afsløringerne til eventet #MadeByGoogle 2024.


Se andre seje sager om: , ,