Det er ikke første gang, vi ser en svævende højtaler, men det er til gengæld første gang, vi ser en af de helt store spillere på elektronikmarkedet kaste sig over teknikken. Og det er et godt tegn på, at teknikken er moden til at buldre ind i din stue. LG PJ9 bliver officielt præsenteret på CES-messen i starten af januar, og den bruger magnetisme til at holde sig nogle centimeter oppe i luften, hvor den hænger og spreder musik i 360 grader, og når det er tid til at tanke strøm, lander den selv på basen med subwooferen, fylder på og letter helt automatisk. Du kan også tage den svævende enhed med på farten, hvor batteriet holder i op til 10 timer. Hvad koster den så? Det afslører LG formentlig til den store præsentation i januar.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere