Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Hvis du leder efter en transportabel højtaler, der kan spille højt og længe, mens den også ser knivskarp ud, så er du kommet til det helt rigtige sted.

Den danske virksomhed Enkl Sound Copenhagen har nemlig lige lanceret deres første mobile monster af en højtaler, og den er allerede skudt over målsætningen på Kickstarter.

Her i artiklen kigger vi nærmere på det kompakte kraftværk, og vi starter lige med en video, der giver det forkromede overblik.

Overlegen styrke og stamina

125 dB. Det svarer sådan cirkus til lydstyrken fra jetmotoren på Forsvarets nye F35 kampfly, og det er simpelthen den maksimale ydeevne fra Enkl Sound Copenhagens nye trådløse højtaler. Her kan du selvfølgelig indstille en grænse for lydniveauet afhængig af omgivelserne, for vi skal jo alle være her.

De 125 dB er vist alligevel mere end rigeligt til at spille op til en fed fest.

De enorme overarme skyldes to basenheder på 10 tommer og en diskant på 1,5 tommer, som drives af digitale Class D forstærkere på 360 watt, og det er seriøse HiFi-præstationer. Så er det bare endnu mere imponerende, at det hele er proppet ind i en transportabel enhed på 10 kilo.

Her skyldes en del af vægten så det potente batteri, der faktisk er lille i forhold til sin power, for det leverer markedets længste spilletid på hele 80 timer, og du kan bruge det til at fodre din mobil med USB-C, så det hele spiller. Er du presset for at få strøm til musikken, så tanker batteriet fuld strøm på kun en enkelt time.

Her er det så en ekstra bonus, at højtalerens Bluetooth-teknologi gør det muligt for flere brugere at spille på samme tid, mens du også kan bruge din mobil eller et headset som mikrofon til din højtaler, så du kan råbe en stor forsamling op. Du kan endda forbinde 10 af højtalerne med hinanden, hvis du virkelig vil gå all in.

KØB HØJTALEREN HER

Enkl Sound Copenhagen

Dansk design, når det er bedst

Hvis der er noget, vi virkelig kan her i Danmark, så er det at bikse noget fedt design sammen. Og Enkl Sound Copenhagen fortsætter den ædle tradition.

På trods af de gevaldige overarme, er deres højtaler nemlig udstyret med flotte former, der virkelig får den til at skille sig ud fra alt andet på markedet. Den er jo elegant at se på.

Det er dansk design, når det er bedst, for der er fokus på minimalisme med et helstøbt kabinet af plastik, mens der hverken er synlige skruer eller samlinger. Det robuste design betyder også, at højtaleren er stærk nok til at spille op til fest i mange år.

Kickstarter-kampagnen løber til d. 13. november, så du skal til at skynde dig, hvis du skal have fingrene i den med den tilhørende rabat på 35%, og det gør du på linket herunder.

KØB HØJTALEREN HER

Enkl Sound Copenhagens nye trådløse højtaler spiller med 125 dB i 80 timer


Se andre seje sager om: ,