Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Der er bare noget fedt over at få et fysisk billede i hånden med det samme i stedet for at fylde mobilen med et hav af billeder, du alligevel aldrig får bladret igennem.

Og det er lige præcis, hvad du får med det nye instax mini 40.

Her i artiklen kigger vi nærmere på instant-kameraet, der mikser klassisk design med topmoderne teknologi.

Vi starter lige med en video, der viser hvor let det er at knipse og få kvalitets-billeder med det vons.

Som i de gode gamle dage – bare bedre

Det kan da godt være, at du kan insta-google-face-snappe dine digitale billeder, men med et instax mini 40 får du god gammeldags foto-sjov. Her bliver dine billeder nemlig printet med det samme og ikke gemt digitalt, hvilket i sig selv bare er en fed oplevelse.

Instant-kameraet fremkalder automatisk dine billeder på Mini Film i samme størrelse som et kreditkort, hvilket passer perfekt i pungen, så du altid har dem i nærheden. Eller du kan lynhurtigt give dem videre til en ven, så I kan dele minderne.

Det er ret genialt, og det hele kører af sig selv, når du trykker på udløserknappen, så alle kan finde ud af at tage gode billeder.

instax mini 40

Der er sket en del teknologisk udvikling siden instant-kameraernes storhedstid i 1980’erne, og med instax mini 40 får du de nyeste snedigheder uden at miste den klassiske charme.

Kameraet har for eksempel tilbagetrækkelig objektiv med to komponenter og to elementer med en brændevidde på f = 60 mm og en blænde på 1:1,27, der sammen med automatisk eksponeringskontrol også gør det fremragende til selfies. Her kan du så bruge kameraets Selfie Mode og selfiespejlet til at sikre gode skud.

Hey, vi tager jo alle selfies, og det her er god lir til foto-entusiaster.

instax mini 40

Det klassiske design fuldender nostalgien

Det er fedt, at instax mini 40 på ydersiden ligner noget fra fortiden, mens indersiden alligevel er moderne. På den måde får du nemlig fed retro-stil, og gamle kameraer er bare en fryd for øjet.

Designet er domineret af en nupret sort tekstur, som både ser skarpt ud og sikrer et godt greb, når du jonglerer med kameraet for at få det perfekte skud. Så er der også premium sølv accenter og generelt bare en lækker fornemmelse over hele herligheden, der faktisk gør kameraet til helt sin egen.

instax mini 40

Hvis du leder efter et kamera, der fanger fortidens foto-charme og samtidig leverer fremragende billeder med et nostalgisk touch, så er instax mini 40 det perfekte valg.

Vi er jo nogle, der foretrækker vores billeder i fysisk form fremfor den digitale, og det er lige præcis, hvad du får her. Instant, med det samme.

instax mini 40


Se andre seje sager om: