Denne artikel er lavet i samarbejde med Huawei, der har stillet en MateBook X til rådighed til test.
Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Okay, så du leder efter en ny Windows-laptop med store muskler, men du gider ikke slæbe rundt på et ordentligt monstrum. Det behøver du heller ikke.
Jeg har selv brugt den nye Huawei Matebook X i et stykke tid, og selvom den kun vejer et enkelt kilo, klarer den snildt alle de opgaver jeg kaster efter den. Jeg er imponeret over, hvor meget regnekraft der er i den klejne indpakning, og så gør det jo heller ikke noget, at hardwaren føles virkelig lækker og udsender de helt rigtige premium-vibes.
I videoen herunder får du en kort gennemgang af Matebook X.
Lækre materialer i taske-venligt design
Med en tykkelse på 13,6 millimeter og et fodaftryk på størrelse med et stykke A4-papir er Matebook X virkelig en lille laptop. Det er fedt, hvis du skal have den med på tur i tasken, og den er faktisk så let, at jeg ikke kan mærke forskel på, om den er i tasken eller ej.
På trods af det kompakte format føles den virkelig solid. Det er tydeligt, at byggekvaliteten er helt i top, for selve computeren er bygget af en Magnesium Aluminiumslegering, der er forbandet stærk og let på samme tid.
Pladsen er også udnyttet optimalt. Du får for eksempel en lækker skærm på 13 tommer med 3.000 x 2.000 pixel og touchfunktion. Det betyder et skærm-til-krop-forhold på hele 90%, fordi kanterne er holdt på et minimum ved blandt andet at flytte kameraet ned i keyboardet. En snedig feature, der også gør, at du er 100% sikret mod hackere, der skulle forsøge at få adgang til dit webkamera.
Løber aldrig tør for kræfter
Jeg er vist det man kan kalde en superbruger, for det meste af min arbejdsdag foregår på computeren med at lave indhold til Mandesager. Det inkluderer billedbehandling og masser af flytten rundt på store filer.
Og Huawei Matebook X klarer det fremragende. Med 10. generation af Intels Core i5 processor, 16 GB RAM og en SSD på 512 GB får du fine specs til at køre Windows flydende, og jeg har aldrig følt, at der manglede kræfter. Jeg er ellers hurtig til at blive irriteret, hvis en computer hænger lidt i bremsen, men her er der ingen problemer.
Det betyder også, at 99% af alle Windows-brugere derude vil opleve det samme. Og det er altså virkelig flot klaret, når man tænker på, at du har med en laptop at gøre, som næsten ikke fylder noget og kun vejer et enkelt kilo.
Hvem er den til?
Du kan komme langt her i livet med en god bærbar computer. Så er det egentlig lige meget, om du bruger den flere timer om dagen eller kun lige skal tjekke mails og ordne regningerne i netbank.
Og Huawei Matebook X er en god laptop. Derfor egner den sig egentlig til alle, der er på udkig efter en ny computer, for du får et fedt og kompakt design, mens der samtidig er lækkerier på hardware-fronten, som garanterer en god Windows-oplevelse i mange år.
Så er det klart, at prisskiltet på 12.000 kroner også forpligter, men jeg synes virkelig, den er alle pengene værd.