Det er ved at være et års tid siden, det første Google Pixel Watch kom på gaden, så en opdatering er lige om hjørnet.
Faktisk, så er det officielt meldt ud, at det nye smartwatch bliver præsenteret d. 4. oktober, når Google inviterer til event, og her er marketingafdelingen hos søgegiganten allerede gået i gang med at skabe hype.
De har nemlig selv afsløret en video af det kommende design, som du ser herunder.
Den er så godt nok kun 15 sekunder lang, men den viser da, hvordan uret ser ud. Og her vil den opmærksomme seer hurtigt spotte en IP68-certificering, anderledes konfiguration af sensorerne og et rundere design.
Ja, her er elefanten i rummet jo, om Google har været i stand til at krympe de store kanter på forsiden af uret, der stjæler plads fra skærmen.
Større skærm og mindre kanter, tak. Det finder vi ud af d. 4. oktober.
Se andre seje sager om: Armbåndsure, Google, Smartwatches