Det er to år siden Sony præsenterede deres Project Morpheus – et sæt VR-briller til PlayStation – og nu er de endelig klar med en produktionsmodel, som kommer på markedet til oktober under navnet PlayStation VR. Headsettet giver dig en 5,7 tommer OLED-skæm med 1080p opløsning og 120 FPS, der lukker dig fuldstændigt ind i spillene, og du styrer løjerne med PlayStation Move eller en DualShock 4 controller, mens der også er mulighed for at sende VR-billedet til et TV, så andre også kan følge med. Det ser ud til at være en fed tilføjelse til gamingen, og der skulle være 50 spil tilgængelig ved lanceringen med for eksempel Star Wars: Battlefront eksklusivt til PlayStation VR.
Se andre seje sager om: PlayStation VR