Det kan godt være, at Windows, Android og iOS ikke ligefrem leger særligt godt sammen, men nogen skal jo tage det første skridt mod at blive bedre venner, og Microsoft forsøger med det her keyboard. Det virker nemlig til langt de fleste mobile enheder med de tre styresystemer. Du forbinder bare Microsoft Universal Foldable Keyboard til dit device ved hjælp af Bluetooth, og så har du et komplet tastatur til at klare dine skriverier, mens det hele er til at folde sammen igen, når du er færdig med at skrive. Det er altså lige til at rykke med på farten, og hvis du er nervøs for en miserabel batteritid, kan du trække vejret roligt igen, for der skulle være nok strøm til tre måneders heftigt brug.
Se andre seje sager om: Microsoft, Mus og tastatur