Tag noget godt og gør det endnu bedre. Det er en opskrift, der virker hver gang, og det er lige præcis, hvad Google har gjort med deres ret geniale Chromecast, som de præsenterede i går i en opdateret version. Ydersiden er blevet rund med tre farvevalg, og du får en lille ledning til at forbinde den til HDMI-indgangen i din fladskærm, men de helt store fremskridt er sket på indersiden. Nu får du nemlig en bedre WiFi-forbindelse med understøttelse af ac-standarden og 5 GHz, mens der også er Fast Play til at give hurtigere forbindelse til dine streamingtjenester. Og nu vi er ved streamingen, så er det endelig blevet muligt at sende musik fra Spotify til Chromecast. Jeps, det var også på tide.
Se andre seje sager om: Google