Nå ja, hvis du alligevel synes, det er alt for lidt at smide 12 af de lange på disken for Apples egen topmodel af iPhone XS, så er der naturligvis også andre løsninger. Og den her er ekstremt dyr. Du skal nemlig af med 48.000 af dine surt tjente skillinger for en Caviar Grand Complications Skeleton iPhone XS, men den er også liret ud over det sædvanlige. Den er for eksempel udstyret med et mekanisk ur på bagsiden, hvor der er skruet helt op for guldet med frit udsyn til de bevægelige dele, og selve mobilen er desuden lavet af titanium og onyx med en masse detaljer af guld. Så tør vi slet ikke tænke på, hvad sådan en krabat koster at reparere, når du taber den.
I videoen herunder kan du se Lew fra Unbox Therapy kigge nærmere på den eksklusive telefon, mens der også er en stribe billeder.
Se andre seje sager om: Apple, Caviar Grand Complications Skeleton iPhone XS, iPhone, mobiltelefoner, Smartphones, Telefon