Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Jeg er vild med min OnePlus 13, og det kan du læse mere om i min anmeldelse LIGE HER.
Det er den bedste mobil, jeg nogensinde har haft i hænderne, og den er en fast støtte i hverdagen, hvor den i samarbejde med mit OnePlus Watch 3 faktisk er det perfekte makkerpar til at holde mig sund og i tiptop form.
Og ved du hvad, den er også en fantastisk rejsemakker.
Nu har jeg efterhånden haft min OnePlus 13 i et halvt års tid, hvor den har været med på skiferie i Sverige, storbyferie i Berlin med en afstikker til det gigantiske vandland Tropical Islands og nu står på tærsklen til en tur til de Østrigske Alper, mens der også venter en kør-selv-ferie til sommer i Italien.
Ja, den kommer vidt omkring, og her i artiklen får du mine erfaringer med den perfekte rejsemakker.

Lang batteritid og lynopladning
OnePlus 13 har to batterier, som tilsammen leverer 6.000 mAh.
Det tal kan du nok ikke bruge til særlig meget, men jeg kan fortælle dig, at det er en ret stor kapacitet i mobilernes verden, og så er det hele bare bundet sammen på en ekstremt energieffektiv måde.
I praksis er jeg aldrig nervøs for at løbe tør for strøm, for den har strøm nok til at holde snuden oven vande, når du bruger GPS, tager billeder, streamer film eller tjekker vejen til hotellet. Og når batteriniveauet begynder at slæbe sig derned, hvor du kan se, at den fryser om fødderne, så tager det altså kun 36 minutter at lade den fra 1-100%.
Ja, på lidt over en halv time er den helt tanket med strøm.
Jeg plejer faktisk at bruge funktionen Smartopladning til at holde opladningen på 80%, hvor den så automatisk skyder den op på 100% kort tid før, jeg skal bruge den. Det får nemlig batteriet til at holde længere.
Og jeg har på intet tidspunkt været tæt på at løbe tør for strøm.
Hverken i hverdagen eller på ferie, hvor der jo godt kan være lidt længere mellem stikkontakterne.

Kamera i topklasse
Du kan selvfølgelig let købe et superkamera til at fange gode feriebilleder, så du kan prale lidt på SoMe, men som rejsende kan det bare godt betale sig at satse på én enkelt enhed.
Det bedste kamera er nemlig dét, du altid har med dig. Altså, din mobiltelefon, og her er Hasselblad-kameraet i OnePlus 13 virkelig vildt.
De tørre tal inkluderer kræfterne fra en Snapdragon 8 Elite processor, der driver et avanceret kamerasetup med et hovedkamera på 50MP med en 1/1.4″ sensor, en 3X telefoto på 50MP og en vidvinkel-sensor på 50MP.
I den mere spændende, virkelige verden giver det fantastiske feriebilleder, mens du også kan skyde 8K-video eller Dolby Vision i 4K med 60 fps, og så er der desuden 120X zoom, hvor de første 3X zoom er optisk, mens resten klares med AI.
Jeg vil vove at påstå, at billedkvaliteten er så god, at du faktisk bliver overrasket, når du bladrer i billederne efter ferien.
Har jeg virkelig taget så gode billeder?
Ja, det har du – i samarbejde med OnePlus 13, selvfølgelig.
Og nu vi er ved samarbejde, så kommer vi altså bare ikke udenom, at AI er en kæmpe medspiller i den henseende. Det kigger vi nærmere på i næste afsnit.

AI-assistenten er din personlige rejseguide
Det er nemlig rigtigt. AI kom lige pludselig, og nu er den alle vegne.
Og det er virkelig gode nyheder, for der er simpelthen så mange praktiske anvendelsesmuligheder, at det nærmest gør helt ondt at tænke på.
Jeg er kæmpe fortaler for at tage teknologien til os, og jeg synes virkelig, AI er en fantastisk opfindelse. Hvis man altså bruger den rigtigt.
Det gør OnePlus, for selvom de ikke går og råber om AI-funktionerne, så er de der stadig, og de gør altså livet lettere. Både i hverdagen, men især på ferie, hvor der jo ofte er brug for ekstra hjælp til at forstå sproget, særlige regler og generelt assistance til en hel række praktiske sager.
På OnePlus 13 fungerer AI-assistenten som din personlige rejseguide.
På min seneste weekendtur med familien, spurgte jeg for eksempel om en hurtig 2-dags madplan til hele familien, og der kom lynhurtigt svar.
Så kunne jeg forberede madpakker hjemmefra, men der skal jo også være lidt luksus på sådan en tur, så AI-assistenten kom også med forslag til restauranter i området, og så sparede jeg jo al researchen, mens vi var på farten.
Det kan godt være lidt bøvlet at samle tankerne og få lagt en plan, når ungernes blodsukker rammer bunden. Ja, også konens lave blodsukker kan presse selv den stærkeste mand.
Jeg tænker lidt på AI-assistenten som GPS'en i bilen. Den er virkelig dejlig at have, og den kan give mig uvurderlig hjælp – jeg skal bare bruge min sunde fornuft som fundamentet.

Solid mobil, der holder til vilde eventyr
Der var engang, hvor du nærmest ikke kunne kigge på en mobiltelefon, før skærmen splintrede i 1.000 stykker og det hele eksploderede i et inferno af forfærdelighed.
Ja okay, så galt var det måske ikke, men jeg husker i hvert fald nogle skrøbelige mobiler.
Sådan er det ikke med OnePlus 13, for den er bygget til at overleve, og derfor har den både IP68- og IP69-certificering, der beskytter mod vand, støv og damp.
Det er sgu meget rart, for det sidste, du gider, når du sidder på et bjerg på Kreta, er en fejlmelding, så du skal lede efter vej.
Bevares, den har da fået lidt småskrammer på kanten, fordi den er gledet ud af min lomme på toilettet – det er sket så mange gange, at jeg snart burde lære det – men det er virkelig ingenting i forhold til, at jeg har brugt den i et halvt år og overhovedet ikke været overbeskyttende.
Jeg har heller ikke været unødvendigt skødesløs, men jeg bruger dog ikke et cover, selvom det ville gøre den 100% pansret.
En mobil skal bruges – især til ferier med eventyr og fede oplevelser.
Her er jeg virkelig imponeret over, hvor solid OnePlus 13 er, for der er stort set ingen tegn på slid, og selve skærmen er totalt ridsefri.
Det er en vanvittigt lækker skærm.

Den bedste skærm klarer vand og stærk sommersol
Når jeg siger, at det er den bedste skærm nogensinde i en smartphone, så er det ikke bare noget, jeg finder på.
Det synes DisplayMate også (de lever af at teste skærme), og de har givet skærmen i OnePlus 13 en rating på A++ som den første i verden.
Det er ret nørdet, for de bruger professionelt udstyr til at måle, hvor meget lys der er, hvor præcist farverne bliver gengivet og så videre. Jeg kan i hvert fald konstatere, at skærmen er decideret lækker.
For os helt almindelige dødelige, så er det bare rart, at skærmen altid fungerer. Selv når solen står højt på himlen, er indholdet på skærmen bare knivskarpt takket være en Peak Brightness på 4.500 nits.
Den er jo nærmest som skabt til en solferie sydpå.
Her bliver du også glad for skærmens Aqua Touch, som sørger for, at den ikke pludselig reagerer, når den rammes af væske, og du kan faktisk sagtens bruge mobilen, selvom den er våd. Det er ret vildt, hvor godt det fungerer.
Og nå ja, skulle den ryge i poolen, så kan den klare det uden at tage skade.
Konklusionen er ret enkel, når du kigger på de 5 punkter, jeg har oplistet her i artiklen.
OnePlus 13 er den perfekte rejsemakker.
Jeg er i hver faldt ekstremt glad for min, og den er fast inventar på alle rejser. Det er den jo faktisk også i hverdagen, så det giver sig selv.

Se andre seje sager om: OnePlus, Smartphones