Jeg elsker teknologi. Altså det meste af det, for lige meget hvor smarte mine sager bliver, vil jeg stadig gerne selv være i førersædet, og teknologi skal være en praktisk hjælper i hverdagen – ikke en hæmsko.

Jeg ejer mine gadgets – ikke omvendt.

Så selvom jeg ikke er afhængig af teknologien, elsker jeg den stadig, og det gælder især mit smartwatch, OnePlus Watch 3, som jeg har haft på armen i et par måneder. Det er faktisk blevet en slags personlig assistent, som fungerer fuldstændigt gnidningsfrit sammen med min OnePlus 13 smartphone.

Nu hvor jeg lige tænker over det, så er jeg faktisk meget tæt på af være afhængig af de to enheder, for de har i bund og grund gjort mig til et bedre menneske.

Ja, det er ret vildt, og her i artiklen dykker jeg dybere ned i, hvordan både smartwatch og smartphone i samarbejde med et gnidningsfrit økosystem fra OnePlus hjælper mig i hverdagen.

OnePlus Watch x OnePlus 13

Færre forstyrrelser – uden at gå glip af noget

Jeg har tidligere været modstander af at få notifikationer fra min mobil serveret på mit håndled. Det er det der med at fokusere og så blive afbrudt af et eller andet, som slet ikke var specielt vigtigt, og det er ekstremt frustrerende.

Men det viser sig, at det bare er et spørgsmål om indstilling og tilvænning.

Her er jeg nemlig virkelig glad for Alert Slideren på min OnePlus 13, som er en fysisk knap på siden til at skifte mellem ‘lydløs', ‘vibrer' og ‘ring', så jeg lynhurtigt kan skifte mellem fokus og åben tilstand. Og jeg er faktisk blevet ret god til at sætte den på lydløs, når jeg ikke vil forstyrres.

Det samme gælder så på mit OnePlus Watch 3, som jeg faktisk har på ‘forstyr ikke' det meste af tiden.

OnePlus Watch x OnePlus 13

På den måde holder jeg unødvendige forstyrrelser på et minimum, og det er faktisk virkelig dejligt, for det er jo mig som bestemmer i det her teknologi-cirkus.

Nu har jeg altså fundet en perfekt måde at få et smartwatch ind i hverdagen, hvor jeg kan bruge mit ur og min mobil, når jeg selv vælge at gøre det, og her er OnePlus Watch 3 mere end bare et tilbehør til din telefon, for det det er en forlængelse af den.

Jeg er faktisk blevet rigtig god til ikke at tage mobilen med i seng, fordi jeg jo lige skulle have et vækkeur. Nu vækker uret mig om morgenen, så den undskyldning duer ikke mere. Og her starter jeg så min morgen med at få serveret en vejrudsigt og de vigtigste sundhedsdata, hvor især søvnscoren altid er virkelig spændende.

Det er en ret lækker start på dagen, og så kan jeg altid dykke ned i informationerne på min OnePlus 13 senere på dagen, for al den indsamlede data fra uret er også tilgængeligt i Ohealth-appen.

OnePlus Watch x OnePlus 13

Skræddersyet til hinanden

Hver for sig er OnePlus Watch 3 og OnePlus 13 virkelig gode, men sammen er de helt fantastiske.

De arbejder nemlig hånd i hånd for at holde dig forbundet og give dig nem adgang til de funktioner, du har brug for i løbet af dagen. Og de gør faktisk hinanden bedre, for uret indsamler sundhedsdata, som mobilen ikke kan, mens mobilen giver en stor skærm, som uret ikke kan levere.

I praksis har jeg fundet ud af, at mange af de små opgaver helt automatisk begynder at foregå på uret.

Jeg besvarer opkald, når jeg har tilsluttet et headset, jeg tjekker emails, jeg sættere timere på uret. Det er især smart, når jeg er på farten, træner eller er i et møde, for her giver uret mig mulighed for hurtigt at få et overblik over, hvad der sker, så jeg kan beslutte, om det er noget, der kræver min umiddelbare opmærksomhed, eller om det kan vente.

OnePlus Watch x OnePlus 13

Det sparer tid og hjælper mig med at fokusere på det, der er vigtigt.

Så er der alle de større ting, som stadig foregår på mobilen, og her er det bare rigtigt lækkert, at det hele bliver samlet i Ohealth-appen, hvor jeg kan se al data fra både ur og mobil, mens jeg også kan styre alle urets funktioner. Det spiller virkelig.

Og helt ærligt, så er en af de mest benyttede funktioner, at jeg hurtigt kan bruge uret til at få mobilen til at ringe. Uret sidder jo fast på armen, så det er svært at miste, men mobilen har det med at ende de mærkeligste steder.

OnePlus Watch x OnePlus 13

De perfekte makkere til din sundhed

Jeg skrev jo i indledningen, at jeg i bund og grund er blevet et bedre menneske takket være mit OnePlus Watch 3 og min OnePlus 13.

Ja, det er store ord, og jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg er blevet sundere – både fysisk og mentalt. Og det vil jeg da mene, at jeg sagtens kan putte ind i kassen for det at være et bedre menneske. Og tilskrive æren til mit smartwatch og min mobil.

Jeg er nemlig sådan et datadrevent menneske, hvor håndgribelige tal virkelig kan motivere mig. Det er meget lettere for mig at løbe en tur, hvis de hårde anstrengelser bliver gemt et sted og sat ind i en sammenhæng, hvor jeg kan analysere data og visualisere en forbedring.

Og det er lige præcis, hvad OnePlus giver mig adgang til.

De har faktisk deres helt eget sundhedslaboratorie med forskning i sundhed med fokus på søvn og sport, og de trækker på al den viden til at få det meste ud af din egen data.

OnePlus Watch x OnePlus 13

Det inkluderer søvn, træning og generelt velvære.

Her hænger det hele sammen, så det nytter ikke noget at fokusere på én enkelt ting, men det er ret vildt at se, hvor meget det hele pludselig rykker sig, når du implementerer nogle få redskaber i hverdagen.

Jeg har altid være meget aktiv, og jeg gennemførte faktisk Copenhagen Marathon for en del år tilbage på 4 timer og 29 minutter uden egentlig at have trænet op til det. Det var en udfordring, som jeg bare aldrig kan sige nej til.

I dag motiverer OnePlus Watch 3 mig til at snøre løbeskoene og komme afsted.

Der er over 100 forskellige træninger indbygget i uret, og udendørs løb er selvfølgelig en af dem. Det er vildt let at komme i gang med at tracke, for du trykker bare på knappen på siden af uret, og så kommer du direkte til træningerne. Når du så er i gang, er det let at se statistik som puls, tempo og distance.

Når du så er færdig, bliver det hele automatisk synkroniseret med mobilen.

OnePlus Watch x OnePlus 13

Og det er ikke bare træningen, der får et data-løft, for jeg har faktisk registreret fremgang i både søvn og generel velvære i løbet af de sidste par måneder.

Det er nemlig ikke kun søvnen, men også kvaliteten af din søvn, som er vigtig. Her bliver der registreret forskellige søvnstadier med REM-søvn, dyb søvn og let søvn, og du får en samlet søvnscore. Oplysningerne kombineret med de detaljerede analysefunktioner i OnePlus 13 kan hjælpe dig med at identificere søvnproblemer og finde måder at forbedre din søvnkvalitet på.

Der er også en række sensorer, der holder øje med dit hjerte.

Udover at måle din puls kan uret også tage et EKG og advare dig om uregelmæssigheder i din hjerterytme. Det er sådan noget data, der kan være værdifulde for at opdage potentielle helbredsproblemer tidligt og søge lægehjælp i tide. OnePlus 13 gemmer din EKG-historik og giver dig mulighed for at dele den med din læge, hvis det er nødvendigt.

Der er heldigvis ikke registreret nogle problemer med mit hjerte, men det er rart at vide, at det bliver tjekket.

OnePlus Watch x OnePlus 13

Jeg er dog især vild med Velvære-funktionen.

Her bliver både den mentale og fysiske sundhed overvåget ved hjælp af blandt andet HRV (hjerterytmevariabilitet), hvilepuls, aktiviteter, søvn og håndledstemperatur. Det hele bliver så sat sammen til en emoji med en score fra 1-100.

Det er lige præcis sådan en funktion, der tager noget ret indviklet og præsenterer det på en let og overskuelig måde, og når du hele tiden har styr på din generelle sundhed, er det meget lettere at gøre noget ved det i den virkelige verden. Desuden hjælper det mod overtræning, som jeg selv har meget brug for.

Det er faktisk ret vildt at tænke på, hvor meget OnePlus Watch 3 og OnePlus 13 i fællesskab gør for din sundhed.

Jeg synes, det er et fantastisk makkerskab, der fungerer hamrende godt til at få det digitale liv til at hænge sammen i hverdagen, men for mig, så er det helt store Plus indsamlingen og formidlingen af sundhedsdata.

Okay, jeg er nok alligevel ret afhængig af teknologien – i hvert fald mit OnePlus Watch 3 og min OnePlus 13.


Se andre seje sager om: , ,