I 2017 er det 10 år siden, den populære smartphone fra Apple blev udgivet for første gang. Det har budt på noget af en rejse for forbrugerne, der i dag har fået et meget komplet stykke teknik
Det er nærmest blevet religion for nogen. Det er kun den nyeste iPhone der duer, selvom den smartphone man i forvejen render rundt med i lommen, måske i virkeligheden slet ikke fejler noget. Og iPhones, dem er der efterhånden nok af, og flere udkommer med få års intervaller. Seneste skud på stammen er iPhone 8 og iPhone X, som endnu engang har revolutioneret markedet, og tømt folks pengepung.
I år 2017 er det ti år siden, at Apple for første gang lancerede det, der skulle vise sig at blive den mest populære telefon verden over, opdatering efter opdatering og model efter model. Dengang var det telegiganten Nokia der sad på tronen af telefonmarkedet, men det billede skulle hurtigt vise sig at ændres, og Apple har ikke kigget sig tilbage siden.
De to seneste modeller, iPhone 8 og iPhone X er da også to unikke stykker teknologi, der både teknologiske- og designmæssigt med er langt bedre, end man havde turde drømme om, at en smartphone ville være, ti år efter lanceringen af iPhone 3G. Men udviklingen, hvad end den er teknologisk eller visuel, er ikke gratis.
For selvom man med en iPhone X får et unikt stykke teknologi, lige i lommen, så er det bestemt ikke gratis, at være fan af Apples produkter. For med bedre teknologi og flottere design, må man også indfinde sig med at betale en tand eller to mere, hvis man fortsat skal have den nyeste model. For det er nemlig sådan, at siden den første model af iPhones kom til landet er priserne steget med over 11 procent.
En af de største forskelle, på iPhones kan ses, hvis man sammenligner den mindste iPhone 4, versionen med 32 GB lager med en af den nyeste model, iPhone X med 64 GB, så skal man lægge intet mindre end 3400 kroner mere, end hvad man skulle tilbage i 2010. er man ude efter den største model af iPhone X, nemlig modellen med 256 GB lagerplads, så skal man af med den nette sum af 10.249 kroner. Da får man også et sublimt stykke teknik, der med sine nye og endnu skarpere features end nogensinde, også kan bruges i endnu højere grad til professionelt brug, end man tidligere har været i stand til.
Konklusionen må altså være, at de der sværger til Apples serie af telefoner, de velkendte iPhones, fortsat vil gøre det, de næste mange modeller. Et er teknologien, designet og alle de egenskaber, som man har vænnet sig til at benytte sig af, mange år og modeller i træk, noget andet er brandet. Brandet Apple er så stort og vellidt, at vi gerne lægger den ekstra skilling, for fortsat at være med i klubben. Og så holder langt de fleste modeller i mange år, også selvom der kommer nye fristelser på markedet.