Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Torsdag aften var jeg inviteret med som den ene af fire dommere til eventet Drink Lab 17 på Chateau Motel i København, hvor seks skarpe barer kæmpede om at lave den bedste cocktail med Schweppes Premium Mixers. Et fedt arrangement og en fed tjans.

Her serverede de virkelig dygtige bartendere fra Lidkoeb, The Market, Bar 25, The Jane, Madam Chu's og Det Bar Træls hver deres bud på en vinder-coktail, og helt ærligt – de var alle pivfrække. Men der skulle jo være en vinder, og det endte med at blive de to piger fra Lidkoeb, der også havde taget de frække uniformer på i anledningen. Sådan lidt slutty-versionen af Tom Cruise i Cocktail. Og det virker.

Schweppes_5

De to vindere af Drink Lab 17 fra Lidkoeb.

Efterfølgende fik jeg et drink-kit fra Schweppes med hjem, og det fejrer vi her på kontoret med at lave kradse cocktails. Vi kalder den for en Spicy Pirate, og det er meget lige ud ad landevejen, for meningen er, at det skal være stærkt med masser af bid, så ingredienserne giver sig selv. Doseringen er helt op til din individuelle smag. Vild med rom? Så giv den noget mere rom. Vild med chili? Så giv den noget mere chili. Her får du lige ingredienserne for en god ordens skyld.

– Hvid rom

– Schweppes Premium Mixer Hibiscus Tonic

– Tabasco

– Chilistykker

– Lime

– Isterninger

Og i videoen herunder ser du, hvordan du bikser det hele sammen. Igen, det er meget lige ud ad landevejen. Selvfølgelig smager en gennemført cocktail lavet af en dygtig bartender ekstremt godt, men nogle gange skal det bare være simpelt. Og her er hele tricket, at det skal mikses hårdt sammen uden egentlig omtanke over doseringer og professionelle hensyn. En Spicy Pirate skal kilde i halsen med alkohol og brænde i munden af chili. God fornøjelse.