Der skal eddersparkeme meget til at få Chili Klaus ned med nakken. I hvert fald, når det kommer til stærk chili.

Men her for nylig fik den danske chili-connaisseur noget af et hestespark lige i bøtten, da han besøgte det verdensberømte show “Hot Ones” for at smage den nye indehaver af titlen som verdens stærkeste chili.

Du kan se, hvordan det gik for sig i videoen herunder, og det er vist ingen underdrivelse at sige, at Chili Klaus er imponeret. I smerte, og imponeret.

Den nye stærkeste chili på planeten er i øvrigt kaldet Pepper X, og den er officielt anerkendt af Guinness Rekordborg, der noterer sig en Scoville-rating på vanvittige 2,693 millioner. Det er lige en snas over den tidligere indehaver Carolina Reaper, som du i øvrigt kan købe LIGE HER.

Nå, men nyd nu bare videoen.


Se andre seje sager om: ,