Når du kigger dig omkring, sidder alle med snotten begravet i deres mobil. Men det kan den her mobil lave om på. The Light Phone er nemlig en telefon og intet andet. Den er altså hverken smart eller udstyret med regnekraft på højde med en supercomputer – tværtimod. Og det er hele meningen med The Light Phone, for den kan kun modtage og foretage opkald, mens den eneste “smarte” feature er, at den kan fortælle dig, hvad klokken er. Det er selvfølgelig ikke meningen, at den helt skal erstatte din smartphone, men den kan aflaste opmærksomheden, fordi du simpelthen bare viderestiller dine opkald, når du for eksempel er til konfirmation eller lignende sociale arrangementer, og så kan du være tilstede i den virkelige verden, mens du stadig er lige tilpas online til at få besked, hvis der skulle opstå en nødsituation. Det kan måske redde verden fra smartphone-syndromet, og den fylder ikke mere end et kreditkort. Nå, men du har sikkert læst dette på din smartphone, så nu må du godt kigge op igen, for moster Agnes vil vist gerne sige et par ord til konfirmanden.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere