Vi har tidligere skrevet om Zapata Racings Flyboard her på siden, og nu er de klar med en ny variant – denne gang uden en slange til at fodre brættet med vand.
Flyboard Air er egentlig det tætteste, vi endnu har set på et fungerende hoverboard, og som du kan se i videoen herunder, flyver det ved hjælp af en turbine og en fjernbetjening i førerens hånd.
Ifølge Zapata Racing skulle der være nok brændstof til 10 minutter i luften, og det kan fræse afsted med op til 150 km/t i en højde på op til 10.000 fod over jorden.
Hvis føreren altså tør presse det til det yderste.