Det er et par år siden, at Lazzarini introducerede deres Jet Capsule, og nu er de så klar med en opdateret version til 2016-sæsonen på vandet.
Det er jo i bund og grund en meget kompakt luksusyacht, hvor du får et kulfiberskrog, store udkigsvinduer, et soldæk på toppen, aircondition og endda også et toilet klemt ind i den jetdrevne kapsel. Så får du stærk luksus på meget lidt plads, og hvis du skulle få lyst, kan du selvfølgelig også drøne 12 passagerer med på en sej sejltur med op til 70 km/t. Så mangler vi bare det gode vejr, der forhåbentlig kommer næste sommer.