Denne artikel er lavet i samarbejde med Frishop

Da stifteren af Weber, George Stephen, opfandt kuglegrillen tilbage i 1952 startede han samtidig en regulær grill-revolution, hvor menigmand pludselig kunne kreere kulinariske røg-lækkerier fra hjemmets trygge rammer. George Stephen havde så også hele 12 børn, men det er en helt anden historie.

Nå, tilbage til grillen. Weber er siden blevet synonym med grill af højeste kvalitet, og nu udvider de sortimentet med den nye SmokeFire-serie, der tager dine grill-eventyr til nye højder med smarte funktioner.

Lad os lige starte med en skarp video med Timm Vladimir , før vi dykker dybere ned i Webers SmokeFire-serie.

En ægte alt-i-en-grill

Webers SmokeFire-serie består indtil videre af to varianter, hvor EX4 GBS er lillebroderen med 4.270 cm2 dobbelt grillområde og EX6 GBS er storebroderen med 6.370 cm2 dobbelt grillområde. Forskellen er altså, hvor meget mad du kan tilberede ad gangen, men de smarte funktioner er de samme i begge modeller.

Det betyder, at du kan fyre op med træpiller, hvilket i modsætning til trækul giver en mere præcis temperaturstyring i området 95 til 315 grader Celcius. Hvad betyder det så i praksis? Jo, så kan du med lethed klare alt fra at grille pølser og steaks til at røge en steg eller endda bage en sprød pizza på en pizzasten. Det er kun fantasien der sætter grænser, for grillen klarer det hele.

Webers SmokeFire-serie er din nye bedste grill-ven

Weber SmokeFire har et robust design med drejehjul, så du hurtigt kan rykke den rundt på terrassen.

Og så er der også lige et smart rengøringssystem med en specialudviklet motor, der sørger for at forhindre tilstopning undervejs og samler fedt og aske i en skuffe, som du let og elegant kan tømme efter brug. Det er jo trælst at skulle bruge tid på rengøring, når du hellere vil slå mave efter en god grillfest.

Smid så lige Webers velkendte byggekvalitet og den porcelænsemaljerede overflade, der beskytter mod rust og krakelering, oveni hatten, og så har du en grill der holder dig forsynet med lækker mad i mange år fremover.

Det er alt sammen et stærkt fundament for dine grill-eventyr, men Weber går lige skridtet videre ved at tilføre en digital grillassistent til at holde dig i hånden gennem hele processen. Den kigger vi nærmere på i næste afsnit.

Webers SmokeFire-serie er din nye bedste grill-ven

Den indbyggede hub har plads til fire grillspyd, der overvåger tilberedelsen.

Grill smartere

Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med bare at kaste sig ud i grillerierne og tage det på gefühl undervejs. Det kan der nogle gange komme lækre resultater ud af. Men hvis du vil være sikret et perfekt måltid hver eneste gang, er Webers digitale grillassistent helt genial.

De kalder det selv for ”Simply Smart Grilling”, og i al sin simple herlighed består det af en indbygget hub og en app på din smartphone.

Her vælger du så, hvilken slags mad du skal grille og hvordan det skal være tilberedt. Herefter modtager du notifikationer på mobilen om hele processen med resterende tilberedningstid og hvornår du lige skal åbne låget og vende ingredienserne. Så er det altså slut med at sjusse sig frem til det perfekte resultat, for teknologien hjælper dig.

Du kan hele tiden overvåge madlavningen fra din smartphone, og det betyder for eksempel, at du kan hygge med dine gæster til grillfesten i stedet for at stå med snuden begravet i grillen. Hey, du skal selvfølgelig stadig bruge tid på at passe grillen, men med grillassisten har du en stærk wingman.

Det er ret fedt, at du kan få god gammeldags kvalitet krydret med smart teknologi.

Webers SmokeFire-serie er din nye bedste grill-ven

Det dobbelte grillområde giver god plads til et festmåltid.


Se andre seje sager om: ,