Hold da kæft, det er jo sindssyg inspiration til nytårsfyrværkeriet. Du skal nok også til at i gang nu, hvis du vil have det klar til nytårsaften, for som du kan se i videoen ovenover, består Sky Ladder af en 500 meter lang stige med fyrværkeri, der er forbundet til en heliumballon, så den stiger op i luften, mens det hele knalder og lyser flot på himlen. Det er ret godt lavet. Sky Ladder er i øvrigt vaskeægte kunst, for det er lavet af den kinesiske multikunstner Cai Guo-Qiang, der selvfølgelig lavede stigen på grund af kunstværdien, men også fik den ekstra bonus oveni, at den kunne bruges til at fejre hans bedstemors 100-års fødselsdag. To fluer med ét smæk.