Jaja, det gik jo ikke så godt for en af raketterne i rumprogrammet hos Elon Musks SpaceX her for nylig, men en ægte entreprenør giver aldrig op. Og hvis der er noget, Elon Musk er i besiddelse af, så er det store idéer og nosserne til at gøre noget ved det. Han drømmer for eksempel om at kolonisere Mars, og i videoen ovenover kan du se, hvordan SpaceX har tænkt sig at gøre det med deres Interplanetary Transport System. Der er vel ingen tvivl om, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at kolonisere andre planeter – det er bare et spørgsmål om tid. Og penge.