Det kan være hårdt at være mand i disse moderne tider med Woke, Metoo og en heftig omgang kønsforvirring oveni hatten.

Sådan kan det i hvert fald hurtigt føles, og nu sætter den nye sketchkomedie-serie “Kampen for tilværelsen” fokus på, hvordan det føles at leve med egne usikkerheder som følger med livet som moderne mand i feministiske tider.

Nej, der er ikke tale om en kønskamp, men mere en satirisk tilgang til de følelser og problemer, os mænd nu engang render rundt med.

Og “Kampen for tilværelsen” er helt nede på jorden, for de to skabere Jannik Dahl Pedersen & Rasmus Skaarup Johansen filmer sig selv, mens de taler om diverse småproblemer. Det hele er lavet uden klip og de 8 afsnit er ganske korte. Som en Instagram Reel til voksne.

Du kan se første afsnit af “Kampen for tilværelsen” i videoen herunder, mens samtlige 8 afsnit er tilgængelige på Instagram LIGE HER.