Ken Block er tilbage med mere vanvid i syvende udgave af Gymkhana, der lige har ramt internettet med et brag, og Ken har en god chance for at ødelægge internettet med de 12 minutters benzin-porno, som du kan se i videoen ovenover. Der må eddersparkeme være brugt mange dæk for at få de optagelser i kassen. Videoen er desuden skudt i Los Angeles, hvor Ken Block straffer sit nyeste legetøj kaldet Hoonicorn RTR, der er en Ford Mustang fra 1965 gejlet med 845 hestekræfter fra V8'eren på 6,7 liter og et lige så vild udseende. Nå, men nyd videoen, og du kan især glæde dig til at se Ken lave donuts omkring en donut shop og drille donut-spisende strissere. Du ved, dobbeltkonfekt og sådan noget.
Det går da meget godt for Lando Norris i F1-mesterskabet, hvor det indtil videre er blevet til to sejre og 10 placeringer i top 10 i sæsonen – Max Verstappen …
Læs mereNår du rykker en vild tur i vildmarken, skal der selvfølgelig være en mand-mod-naturen-fornemmelse. Men derfor kan du jo lige så godt gøre det så behagelig for dig selv som …
Læs mere