Spoiler Alert. Selvom TV-serien Narcos i stor udstrækning er baseret på Pablo Escobars liv, så man godt kan regne ud, hvad der sker, er der alligevel nogen derude uden viden om de historiske begivenheder. Fair nok. Så stop med at læse nu og sæt serien på skærmen. Til alle de andre, er den første trailer for sæson 3 af Narcos lige ankommet, og du kan se den i videoen ovenover. Ja, El Patron dør altså. Til gengæld er handlen med kokain ikke død, og volden ser nærmest bare ud til at eksplodere i et blodbad af henrettelser, så jagten nu går ind på at få lukket ned for Cali Cartel én gang for alle. Men det er ikke nogen nem opgave. Sæson 3 har premiere 1. september på Netflix.