Hvis der er noget, som virkelig kendetegner Tron-universet, så er det de visuelle forkælelser, og de ser ud til at fortsætte i den nye “Tron: Ares”.

Her følger vi programmet Ares, der sendes fra den digitale verden til den virkelige verden i forbindelse med en farlige mission, og det kan der jo kun komme nogle flotte billeder ud af. Og masser af ballade, selvfølgelig.

Jared Leto indtager hovedrollen som Ares, og han får opbakning af Greta Lee, Evan Peters, Hasan Minhaj, Jodie Turner-Smith, Gillian Anderson og Jeff Bridges, mens norske Joachim Rønning indtager instruktørstolen.

Han har tidligere instrueret “Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge” fra 2017, så han kan da noget med action.

“Tron: Ares” får premiere i biograferne d. 10. oktober 2025, og herunder ser du den nye trailer.


Se andre seje sager om: