Hvis du er god til noget, skal du ikke gøre det gratis. Derfor er der også stor prestige i at komme med på den årlige Forbes-liste over de bedst betalte mandlige skuespillere i verden, og den er såmænd lige blevet offentliggjort.

Du kan se hele top 10 herunder.

Fællesnævneren for de 10 på listen er, at de har tjent styrtende på samarbejder med Netflix, og det viser jo bare, at streaming har virkelig godt fat.

Nå, men spring bare direkte videre til listen.

10 – Jackie Chan

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 40 MIO. DOLLARS (253 MIO. DKK)

Kampsportsmesteren er efterhånden blevet 66 år gammel, men han hamrer stadig hårdt til kasseapparatet. Det skyldes især, at han i det forgangne år har indspillet hele seks film, og så er der også lige en “Rush Hour 4” og “Shanghai Dawn” på vej.

9 – Adam Sandler

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 41 MIO. DOLLARS (259 MIO. DKK)

Netflix har vist sig at være en særdeles god vej for Adam Sandlers karriere, og han gjorde det jo også ganske fremragende i filmen “Uncut Gems”, mens filmen “Murder Mystery” blev en af hans mest populære film nogensinde.

8 – Will Smith

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 44,5 MIO. DOLLARS (282 MIO. DKK)

Will Smith bankede igennem i “Bad Boys For Life”, og det kan mærkes på bankkontoen. Komiker/musik/skuespilleren er desuden på vej med filmen “King Richard”, hvor han indtager rollen som Richard Williams, der er far til tennisstjernerne Serena og Venus Williams.

7 – Lin-Manuel Miranda

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 45,5 MIO. DOLLARS (288 MIO. DKK)

Det er ikke sikkert, at navnet Lin-Manuel Miranda lige får en klokke til at ringe hos de fleste, men i det forgangne år har han altså tjent nok penge til at havne på en 7. plads over de bedst betalte skuespillere i verden. Det skyldes hans rolle i Broadway-stykket “Hamilton”, som Disney har købt rettighederne til og lavet til en film.

6 – Akshay Kumar

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 48,5 MIO. DOLLARS (307 MIO. DKK)

Her er vi ovre i Bollywood, hvor Akshay Kumar er en af de helt store stjerner. Han medvirker desuden i Amazon Prime serien “The End”, og så er Akshay Kumar desuden en stor influencer med stort talent for at reklamere for produkter.

5 – Vin Diesel

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 54 MIO. DOLLARS (342 MIO. DKK)

Selvom “F9” blev udskudt til næste år på grund af Coronavirus, mangler Vin Diesel ikke likviditet. Det skyldes hans rolle i filmen “Bloodshot”, mens han også er begyndt at kaste sig ud i producer-universet.

4 – Ben Affleck

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 55 MIO. DOLLARS (348 MIO. DKK)

Ben Affleck er også begyndt at samarbejde tæt med Netflix med film som “Triple Frontier”, “The Way Back” og “The Last Thing He Wanted”, og det skæpper altså godt i kassen med en god streaming-aftale.

3 – Mark Wahlberg

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 58 MIO. DOLLARS (367 MIO. DKK)

“Spencer Confidential” er den tredje mest sete originale Netflix-film, og det skyldes især Mark Wahlbergs navn på plakaten. Okay, der er også godt med skrald på filmen, men Marky Mark er bare en action-gud.

2 – Ryan Reynolds

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 71,5 MIO. DOLLARS (453 MIO. DKK)

Ryan Reynolds tjente 20 millioner dollars på filmen “Six Underground” og han får desuden 20 millioner ekstra for “Red Notice”, som netop er ved at blive indspillet. Begge er eksklusive Netflix-film, og de har allerede annonceret, at der kommer flere film med Ryan Reynolds.

1 – Dwayne Johnson

Top 10 - De bedst betalte mandlige skuespillere i verden

INDTJENING DET SENESTE ÅR: 87,5 MIO. DOLLARS (554 MIO. DKK)

Ingen over. Ingen ved siden af. The Rock er bare en pengemaskine, for han toppede også listen over de bedst betalte skuespillere sidste år. Han er også med i “Red Notice” sammen med Ryan Reynolds, og så er Dwayne Johnson jo bare et af de sejeste mennesker her på planeten.


Se andre seje sager om: