Ryan Gosling har jo leget stuntmand tidligere i Nicolas Winding Refns fremragende film “Drive”, og nu er han klar til at gøre det igen.

Her er vi dog ovre i en lidt anden genre, for som du kan se i den spritnye trailer for “The Fall Guy” i videoen herunder, så er der tale om en actionkomedie med fart over feltet. Den er da også instrueret af David Leitch, der stod bag “John Wick”, “Deadpool 2” og “Bullet Train”, så han ved godt, hvordan man skruer sådan noget sammen.

Nå, men her følger vi altså Ryan Gosling, der arbejder på en film sammen med Emily Blunt. Det går sådan set meget godt, men pludselig forsvinder filmens hovedperson, fordi han er involveret med nogle pænt skumle typer, og så er det op til Ryan Gosling at få ham reddet fra problemerne.

Og det er ikke sådan lige til.

Der er dansk biografpremiere 1. maj, og herunder ser du den actionfyldte trailer.