John Woo har for længst slået sit navn fast som leverandør af hardcore action, og selvom de fleste af hans store film ligger flere år tilbage, så er der stadig krudt i manden. Ja, det er jo længe siden, film som “Hardboiled”, “Face/Off” og “Mission: Impossible 2″ udkom.

Men nu er han altså klar med en ny actionfilm, som du ser første trailer for i videoen herunder.

Filmen hedder “Silent Night”, og der er faktisk tale om en Julefilm. Ja, en Julefilm, og det kan man jo sagtens krydre med action, for “Die Hard” er for eksempel valgt som den bedste Julefilm nogensinde.

Nå, men i “Silent Night” følger vi Joel Kinnaman, der bliver udsat for en fars største mareridt, da hans søn dør som følge af at være havnet midt i et opgør mellem kriminelle bander. Her beslutter han sig så for at få hævn, så alle de implicerede parter skal dø.

Det får han selvfølgelig ikke sin søn tilbage af, men vi får en blodig hævn-Julefilm. Der er premiere d. 1. december.


Se andre seje sager om: