Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg havde svært ved at tro på, at “The Boys” kunne leve op til mine høje forventninger, da jeg for flere år siden gik i gang med løjerne, men jeg blev faktisk blæst bagover.

Det er en absurd fed TV-serie.

Og nu er turen kommet til sæson 5, som efter sigende skulle være den sidste i denne omgang. Her er Homelander i fuld midtvejskrise, så han planlægger udødelighed via serumet “V-One” – den samme magiske væske, der i sin tid gav Soldier Boy sine superkræfter.

Sideløbende ser vi Butcher være mere Butcher end nogensinde. Han har fået fingre i en virus, der kan slå ALLE Supes ihjel (du så den måske i spin-off serien “Gen V”), og nu går han efter at give Homelander og resten af banden et allersidste los i røven.

Hughie, Mother’s Milk og Frenchie er spærret inde i noget, der lyder alt andet end hyggeligt (“Freedom Camp”), og Annie prøver på egen hånd at gøre mostanderne bare lidt trætte.

Det er jo alt sammen meget godt, men det bedste af det hele er, at traileren ser ud til at ramme den helt rigtige “The Boys”-stemning.

Det bliver lækkert, når der er premiere d. 8. april på Prime Video.


Se andre seje sager om: