Det hele startede tilbage i 2011, og nu er vi endelig ved at være nået til vejs ende.

Netflix er nemlig klar med den sidste officielle trailer til tredje sæson af “Top Boy”, der får premiere d. 7. september. Yessir, det er nu på torsdag.

Lad os lige starte med en opklaring.

Selvom vi kalder det for tredje sæson af “Top Boy”, så er det jo i virkeligheden ikke helt rigtigt. Netflix rebootede nemlig serien i 2019 og omdøbte så samtidig de to første sæsoner fra 2011 og 2013 til “Top Boy: Summerhouse”.

Nå, men den spritnye trailer til den nyeste sæson viser i hvert fald Sully og Dushanes kamp mod hinanden, og det bliver spændende at se, hvordan de kommer videre efter den brutale afslutning på anden sæson. Ja, du ved, ingen spoilere.

De er i hvert fald ikke særligt gode venner, og du kan se traileren herunder.


Se andre seje sager om: ,