Der var 1, der var 2, der var 3 og nu er der 4. Jeps, nu er fjerde runde af “The Expendables” nemlig klar til at rykke dig rundt.

Og selvom man ikke troede, det var muligt, så ser det ud til, at de faktisk har skruet et ekstra hak op for den vilde action, mens der også er kommet nogle nye ansigter på tapetet.

Den nye “The Expendables 4” har fået den officielle titel “Expend4bles” – jeps, de har været lidt kreative og erstattet bogstavet A med tallet 4, og her er det Jason Stathams karakter Lee Christmas, der er i fokus.

Der er selvfølgelig også alle de andre machogutter med Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Randy Couture, mens 50 Cent, Andy Garcia og Megan Fox så også lige springer ind i løjerne, og det er sguda meget fedt, at der er plads til så mange store personligheder i samme film.

Og ved du hvad? Den spritnye trailer, som du ser herunder, er faktisk pænt underholdende, så det ligner en fed tur i biffen, når der er premiere d. 21. september.

Så gør det jo heller ikke noget, at traileren er ucensureret, så du får det hele med.