Så er vi langt om længe ved at være nået til vejs ende med Denis Villeneuves “Dune”-trilogi, for der er netop ankommet en teasertrailer til “Dune: Part Three”, og den ser du i videoen herunder.
Den nye film bygger videre på bogen “Dune Messiah” fra 1969 og foregår hele 12 år efter “Dune: Part Two”.
Nu er Paul Atreides kejser af universet, men der er selvfølgelig stadig knas i maskineriet. Der er stadig krig og ballade om kontrollen over den mystiske krydderiplanet Arrakis, men nu er det pumpet op med endnu mere action, politisk drama og et par solide plottwists.
Villeneuve selv har udtalt, at mens den første film handlede om at opdage en ny verden, og den anden var en krigsfilm, så er den tredje mere en thriller.
Skuespillerne er stadig i topklasse.
Det betyder, at Timothée Chalamet, Zendaya, Javier Bardem og Rebecca Ferguson alle gentager deres roller, mens Anya Taylor-Joy og Jason Momoa også er tilbage. Og så er Robert Pattinson også med som superskurk. Det er ret lækkert.
“Dune: Part Three” får dansk biografpremiere d. 18. december, og traileren får du herunder.
Se andre seje sager om: TV-serier og film