Siden lanceringen i 1997 til PlayStation har spilserien Gran Turismo fortsat sin dominans indenfor bilspil. Senest med det fremragende Gran Turismo 7 til PlayStation 5 i 2022.

Nu er det så på tide at videreføre den store succes til filmens verden.

Sony har nemlig netop frigivet første smugkig på den nye Gran Turismo film, og det kan du se i videoen herunder.

Filmen er instrueret af Neill Blomkamp, der også stod bag film som “District 9”, “Elysium” og “Chappie”, og der er tale om den sande historie om Jann Mardenborough, der var så dygtig til at spille Gran Turismo, at han fik chancen for at blive professionel racerkører i en vaskeægte racerbil.

Jann Mardenborough bliver spillet af Archie Madekwe, mens der også er store navne som Orlando Bloom og David Harbour på rollelisten.

Den endelige biografpremiere er endnu ukendt, men det bliver engang i 2023.

Se andre seje sager om: , , ,