Kan du huske filmen “In Bruges” fra 2008 med Colin Farrell og Brendan Gleeson?
Det var en overraskende god film, og når du ser traileren for “Wild Horse Nine” i videoen herunder, så kan du godt forberede dig på at blive ramt af vibes, der minder en del om “In Bruges”.
De to film er så også skrevet og instrueret af samme mand, Martin McDonagh, så det er slet ikke tilfældigt.
Nå, men i “Wild Horse Nine” er vi altså tilbage i 1970’erne, hvor to CIA-agenter – spillet af John Malkovich og Sam Rockwell – sendes hele vejen til Påskeøen lige inden militærkuppet i Chile bryder ud.
Her møder de to unge studerende, og det sætter selvfølgelig hele deres mission over styr.
Ud over topnavnene på plakaten finder du også Steve Buscemi, Parker Posey, Tom Waits, Mariana Di Girólamo og Ailín Salas på rollelisten, og traileren får du herunder.
Se andre seje sager om: TV-serier og film