Med klassikere som “Blinkende Lygter” og “Adams Æbler” på CV’et er instruktøren Anders Thomas Jensen allerede sikret heltestatus i dansk filmhistorie. Nu er han så på den igen med den nye film “Retfærdighedens Ryttere”, og i videoen herunder får du den første officielle trailer i fuld længde.

Så er spørgsmålet selvfølgelig, om den kan nå op på samme legendariske niveau som de foregående film fra Anders Thomas Jensen, men det lover da i hvert fald godt, når man kigger på rollelisten.

Her er der for eksempel prominente navne som Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann.

“Retfærdighedens Ryttere” handler i øvrigt om militærmanden Markus, der mister sin kone i en togulykke og nu står alene med deres datter. Men var det egentlig en ulykke? Det nager ham, så han teamer op med matematikeren Otto og kollegaerne Emmenthaler og Lennart for at løse mysteriet.

Premieredatoen er sat til 19. november.


Se andre seje sager om: