Hvis du er til dybe replikker og selvudvikling, så er det her nok ikke en film for dig.

Til gengæld har du noget at glæde dig til, hvis du som mig bare gerne vil se Jason Statham dele lakridser ud til skurkene – og så er det jo altid fedt med et solidt dansk twist.

Traileren til den nye film “Mutiny” er lige landet, og her spiller Jason Statham en tidligere elitesoldat, der pludselig bliver jagtet for et mord, han ikke har begået, hvilket jo nærmest er det eneste setup, du har brug for.

Men det vilde er faktisk, at filmens skurk bliver spillet af danske Roland Møller, og han går all in med al den pondus, han nu engang har.

Man kan roligt sige, at Roland Møller efterhånden har cementeret sig som Hollywoods skandinaviske skurk. Han har jo før været på skærmen med både Dwayne Johnson og Charlize Theron, og nu lægger han endnu flere point oveni kontoen.

“Mutiny” rammer biograferne d. 20. august, og hvis traileren er noget at gå efter, bliver det lige så meget action, som du håber.


Se andre seje sager om: