Darren Aronofsky har aldrig været bleg for at udfordre publikum – men hans nye film er alligevel et skud i en helt anden retning.

Han har jo tidligere lavet dramaer som “Requiem for a Dream” og “Black Swan”, og nu kaster han sig over noget, som vel mest af alt kan karakteriseres som en variation af Guy Ritchies Cockney-gangsterfilm.

Og det er jo en fed ting.

Traileren lugter da også langt væk af  “Snatch”, da vi følger Austin Butler i rollen som baseball-floppet Hank Thompson, der kommer i ufattelige problemer med New Yorks underverden – og selvfølgelig ikke aner, hvordan han er havnet midt i lortet. Han skal så også prøve at køre et forhold med  Zoë Kravitz, som spiller Yvonne, mens han render rundt og forsøger at holde styr på sit liv.

Der er også smæk på rollelisten, hvor Regina King, Vincent D’Onofrio, Liev Schreiber og Matt Smith – med hanekam – er klar til at give den gas. Nå ja, og så kan du glæde dig til at spotte både Bad Bunny OG Action Bronson.

Filmen lander 11. september i Danmark, og den er baseret på Charlie Hustons bog. Det er så også ham, der har skrevet manuskriptet.


Se andre seje sager om: