Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg blev pænt overrasket, da Bob Odenkirk forlod rollen som pacifisten Saul Goodman – Eller Jimmy McGill, som han jo rigtigt hedder – og gik full-action i den første “Nobody” fra 2021.
Men han er eddersparkeme god til at uddele øretæver.
Og nu er han så klar igen i den nye “Nobody 2”, som du ser den nye trailer for i videoen herunder.
Hutch Mansell trænger til en god pause fra hverdagens vold, så han tager familien med på ferie, men allerede på den første dag render han selvfølgelig ind i problemer. Ja, han har det med at tiltrække trælse personer.
Udover Bob Odenkirk, er Connie Nielsen, Michael Ironside og Christopher Lloyd også med på rollelisten, og “Nobody 2” har premiere 15. august.
Se andre seje sager om: TV-serier og film