Netflix er klar med en ny TV-serie baseret på Sarah Vaughans ekstremt populære bog “Anatomy of a Scandal”, og du kan se den første officielle trailer i videoen herunder.

Serien hedder selvfølgelig også “Anatomy of a Scandal”, og her følger vi London-parret James og Sophie Whitehouse, der på overfladen lever et ganske godt liv, men katastrofen lurer under overfladen. James gemmer nemlig noget af en hemmelighed, der hurtigt udvikler sig til en kæmpe skandale for hans politiker-karriere og for ægteskabet.

Ja, det er et klassisk plot, og hovedrollerne spilles af Sienna Miller, Rupert Friend og Naomi Scott, mens det er David E. Kelley, der både har skabt og skrevet løjerne. Ham kender du sikkert fra blandt andet “Big Little Lies” og “Boston Legal”.

Der er premiere d. 15. april på Netflix.


Se andre seje sager om: ,