Liam Neeson, din gamle sjover. Det er ikke så længe siden, at han proklamerede, at nu var det altså slut med actionfilm, men han spytter dem stadig ud på samlebånd.

Han har virkelig fundet en skabelon for, hvordan det hele skal bygges op, og den nye film ser ud til at fortsætte i samme rille.

I første trailer til “Retribution” ser vi nemlig den gamle knark komme kørende med sine to børn, da telefonen pludselig ringer. En forvrænget stemme forklarer, at der er sprængstof gemt under sæderne, og det eksploderer, hvis Liam Neeson ikke gør, som der bliver sagt.

Yessir, det er en velkendt formel, og det virker.

Der er premiere d. 22. september, og herunder ser du den officielle trailer.


Se andre seje sager om: ,