Da Trevor Noah i 2015 overtog “The Daily Show” fra Jon Stewart, var det virkelig en tung arv der skulle løftes, men den sydafrikanske komiker har virkelig løftet igennem og ført showet videre med den intelligente politiske snak og det berømte komiske glimt i øjet. Det er stadig et fedt program, og Trevor Noah har en stor del af æren.

Og nu kan du opleve ham i levende live, når Trevor Noah fylder Forum på Frederiksberg fredag d. 8. juni 2018.

Her stiller han sig op på scenen og giver dine lattermuskler en mavepuster med den samme satire, som du kender fra “The Daily Show”. Før han blev TV-vært, var Trevor Noah nemlig standup-komiker i 10 år, og i dette show forener han de skarpe observationer med humor, så du måske ser verden på en helt ny måde, mens du samtidig får en god griner. Det er et fremragende miks. Og så er det bare fedt, når standup bevæger sig lidt væk fra platte jokes og lårklaskere og får noget mere substans. Det er Trevor Noah en mester i at levere.

Trevor Noah fra "The Daily Show" kommer til Danmark

Billetter kan købes på linket herunder, men du skal skynde dig, for showet er populært, og hans eneste stop på touren i Danmark er dette arrangement fredag d. 8. juni klokken 20.00 i Forum på Frederiksberg.